Regnskabsprogram: krav i bogføringsloven, og sådan vælger du

Kort fortalt: Et regnskabsprogram er det system, hvor virksomheden bogfører køb og salg, opbevarer bilag, afstemmer banken og indberetter moms. Efter bogføringsloven skal virksomheder, der aflægger årsrapport, og personligt ejede virksomheder med en nettoomsætning over 300.000 kr. i to år i træk, bogføre i et digitalt bogføringssystem. Det enkleste er et system, Erhvervsstyrelsen har registreret, fordi Erhvervsstyrelsen har kontrolleret, at selve systemet opfylder lovens krav. Pligten til at bogføre løbende og beskrive jeres procedurer er stadig jeres. Vælger du et andet, skal du selv sikre og kunne dokumentere, at det gør.

Hvis du er endt her, er det formentlig fordi din revisor har nævnt «registreret bogføringssystem», fordi du har fået en besked fra din udbyder om e-faktura, eller fordi du skal vælge et program for første gang. Her får du det, loven faktisk kræver, og hvordan du vælger et program, der også gør hverdagen lettere.

Hvad er et regnskabsprogram, og hvad gør det?

Loven kalder det et digitalt bogføringssystem: software, hvor virksomheden registrerer transaktioner og opbevarer registreringer og bilag, eller som minimum en fuld sikkerhedskopi, på en server hos en udbyder eller en anden tredjepart. I praksis hjælper et regnskabsprogram typisk med at:

• Bogføre køb og salg med bilaget vedhæftet hver postering.
• Holde styr på kunder og leverandører (debitorer og kreditorer).
• Sende og modtage fakturaer, også som e-faktura.
• Afstemme banken ved at importere bankposter og matche dem med bilag.
• Opgøre og indberette moms.
• Danne årsregnskab og rapporter.
• Tale med andre systemer: webshop, kasse, løn og CRM.

Hvornår har du brug for et regnskabsprogram?

For de fleste er svaret givet af loven. Kravet om digital bogføring er trådt i kraft i etaper:

Ligger du under grænsen, gælder bogføringsloven stadig: transaktioner skal registreres nøjagtigt og snarest muligt, og regnskabsmateriale skal opbevares i fem år. Erhvervsstyrelsen præciserede i 2025, at kun virksomheder med meget få og enkle transaktioner kan vente til fristen for indberetning, mens andre som udgangspunkt bør bogføre inden for den løbende måned.

Tegn på at dit nuværende program ikke slår til: bilag ligger i mailen i stedet for på posteringen, bankafstemningen tager en dag hver måned, eller salg fra webshop og kasse tastes ind i hånden.

Hvad kræver loven af programmet?

Bogføringsloven paragraf 15 siger, at systemet skal understøtte løbende registrering med bilag, opbevaring i fem år, anerkendte standarder for it-sikkerhed med automatisk sikkerhedskopi og automatisering, herunder afsendelse og modtagelse af e-fakturaer. Forskellen mellem de to slags systemer er, hvem der bærer ansvaret:

Erhvervsstyrelsen fører en offentlig fortegnelse over registrerede systemer, og når en virksomhed med årsrapportpligt indsender årsrapporten, skal den oplyse navn og CVR-nummer på udbyderen af sit bogføringssystem.

Nyt fra september 2026. En ny bekendtgørelse, nr. 811 af 22. september 2026, trådte i kraft 29. september 2026. Fra 1. marts 2027 skal registrerede systemer kræve MitID ved første login. Derefter skal kunder, der ikke allerede er tilmeldt e-fakturering, have besked om, at de bliver tilmeldt, medmindre de fravælger det inden for fire uger. Ifølge Nemhandel kan en tilmeldt virksomhed fortsat aftale andre fakturaformer med kunder og leverandører.

Overtrædelser kan straffes med bøde. Erhvervsstyrelsens vejledende bødetabel går for virksomheder med en nettoomsætning under 10 mio. kr. fra 10.000-25.000 kr. ved mindre omfattende overtrædelser til 100.000-250.000 kr. ved særligt omfattende, og bøden kan i alt udgøre op til 1,5 mio. kr. Normalbilledet er ifølge styrelsen et påbud om at rette op.

Hvad koster det?

Uden kronebeløb er det her, der driver prisen:

• Abonnement pr. virksomhed, pr. bruger eller pr. modul.
• Mængde: nogle prismodeller afhænger af antal bilag, posteringer eller fakturaer.
• Moduler til lager, projekter, løn eller flere valutaer.
• Integrationer til bank, webshop, kasse og CRM.
• Flytning af data fra et gammelt system, herunder hvordan du opbevarer de foregående fem års materiale.
• Timer hos bogholder eller revisor til opsætning og løbende kontrol.
• Oplæring og tid til at lægge rutiner om.

Købe standardsystem eller bygge selv?

For næsten alle små og mellemstore virksomheder er et registreret standardsystem det rigtige. Kravene til selve systemet er kontrolleret af Erhvervsstyrelsen, og ansvaret for it-sikkerhed, backup og e-faktura ligger hos udbyderen. Et ikke-registreret system kan være relevant, hvis I fx kører et større ERP-system, der ikke er registreret i Danmark, men så skal I selv kunne dokumentere hvert krav ovenfor.

Det, der sjældent findes færdigt, er sammenhængen: at salg fra webshop og kasse, timer fra projektsystemet og kunder fra CRM lander rigtigt i regnskabet. Erhvervsstyrelsen anbefaler selv at kortlægge købs- og salgscyklus, før man vælger. Det er her, et integrationslag giver mest.

Hvor passer et AI-lag ind?

Oven på regnskabsprogrammet kan et AI-lag fx:

• Foreslå kontering af nye bilag ud fra leverandør og tidligere posteringer.
• Matche bankposter med fakturaer og fremhæve dem, der ikke passer.
• Opsummere momsperioden og pege på posteringer, der skiller sig ud.
• Besvare spørgsmål som «hvad har vi betalt til leverandør X i år?».

Det kan ikke ændre i bogførte transaktioner, og det skal det heller ikke: rettelser sker ved nye posteringer, og ansvaret for bogføringen ligger hos virksomheden. AI-forslag skal godkendes af et menneske, og det erstatter ikke din revisor. Vil du se, hvordan det ser ud i praksis, kan du læse om AI-integration med regnskabsprogrammer.

Sådan griber du det an

1. Tjek om og hvornår din virksomhed er omfattet, ud fra tabellen ovenfor.
2. Find ud af, om dit nuværende program står i Erhvervsstyrelsens fortegnelse over registrerede systemer.
3. Kortlæg købs- og salgscyklus: hvor kommer bilag, ordrer og betalinger fra?
4. Beslut, hvordan I vil håndtere e-faktura, før den automatiske tilmelding sker.
5. Skriv eller opdatér beskrivelsen af jeres bogføringsprocedurer, som loven kræver.
6. Kobl de systemer på, der i dag kræver manuel indtastning, ét ad gangen.

Vil du have hjælp til at vælge program eller bygge integrationslaget, kan Agent360 hjælpe via kontaktsiden.

Kilder

• Lov om bogføring (lov nr. 700 af 24. maj 2022), Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/700 (læst 6/10-2026)
• Bekendtgørelse om ikrafttræden af bestemmelser i lov om bogføring (nr. 1342 af 24. november 2023): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1342 (læst 6/10-2026)
• Bekendtgørelse om ikrafttræden af bestemmelser i lov om bogføring for virksomheder uden årsrapportpligt (nr. 297 af 20. marts 2025): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/297 (læst 6/10-2026)
• Bekendtgørelse om krav til digitale standard bogføringssystemer (nr. 97 af 26. januar 2023): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/97 (læst 6/10-2026)
• Bekendtgørelse om krav til virksomheders digitale bogføringssystemer der ikke er registreret (nr. 205 af 2024): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/205 (læst 6/10-2026)
• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om krav til digitale standard bogføringssystemer (nr. 811 af 22. september 2026): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/811 (læst 6/10-2026)
• Erhvervsstyrelsen, Vejledning om bogføringsloven (version 5, kapitel 7-8): https://erhvervsstyrelsen.dk/digital-bogfoering-hvilke-regler-traeder-i-kraft-hvornaar (læst 6/10-2026)
• Nemhandel, «E-fakturering bliver den nye fælles måde at fakturere» (28/9-2026): https://nemhandel.dk/e-fakturering-bliver-den-nye-faelles-maade-fakturere (læst 6/10-2026)

Ofte stillede spørgsmål

Skal min virksomhed have et digitalt bogføringssystem?

Ja, hvis virksomheden aflægger årsrapport, eller hvis den er personligt ejet og har haft en nettoomsætning over 300.000 kr. i to år i træk. For virksomheder uden årsrapportpligt gælder kravet fra førstkommende regnskabsår fra 1. januar 2026. Ligger du under grænsen, gælder bogføringsloven stadig.

Hvad er forskellen på et registreret og et ikke-registreret bogføringssystem?

Forskellen er, hvem der bærer ansvaret for, at systemet opfylder lovens krav. Ved et registreret system har udbyderen det ansvar, og Erhvervsstyrelsen kontrollerer systemet før registrering. Vælger du et ikke-registreret system, skal du selv sikre og kunne dokumentere hvert krav.

Hvor længe skal man gemme regnskabsmateriale?

I fem år. Det gælder også virksomheder under grænsen for digital bogføring, hvor transaktionerne desuden skal registreres nøjagtigt og snarest muligt. Skifter du system, skal du tage stilling til, hvordan de foregående fem års materiale opbevares.