Er AI Opkald Lovlige i Danmark? Juridisk Guide 2026

Er AI-opkald lovlige i Danmark?

Lovlig brug hviler på fem elementer: information om optagelse, dataminimering, EU-hosting, transparens og ret til sletning.

AI-opkald er lovlige i Danmark i 2026 for B2B-salg. Lovlig brug af AI voice agents hviler på fem elementer: information om optagelse, dataminimering, EU-hosting, transparens og ret til sletning. Markedsføringsloven tillader proaktive opkald til juridiske enheder (ApS, A/S) uden forudgående samtykke — men AI Act Artikel 50 kræver, at din AI identificerer sig som AI fra august 2026.

Det er det hyppigste compliance-spørgsmål, Agent360 modtager fra danske salgsledere: "Må vi overhovedet bruge AI til at ringe?" Svaret er ja — men med præcise forbehold, der afhænger af, hvem du ringer til, hvordan AI'en præsenterer sig, og hvordan du håndterer persondata.

Ifølge en analyse fra Datatilsynet er AI-baserede løsninger til kundekontakt det primære fokusområde for dansk og europæisk datatilsyn i 2026. Læs mere om compliance-first salg som konkurrenceparameter. Læs mere om Microsoft Security og enterprise AI-sikkerhed. Alligevel kender kun 12% af danske B2B-virksomheder den præcise juridiske forskel mellem B2B- og B2C-telefonregler — og det er netop den forskel, der afgør om dit AI-outbound er lovligt eller ej.

Denne guide gennemgår det hele paragraf for paragraf, med konkrete bødeeksempler fra 2025-2026, en 15-punkts tjekliste og konkrete anbefalinger til praksis.

Sidst opdateret: Marts 2026

---

Definition: AI-opkald

AI-opkald er telefonopkald foretaget af et AI-system (en voice agent), der kan føre en samtale på naturligt sprog med en modtager uden at et menneske er aktivt involveret i samtalen. I dansk lovgivning er AI-opkald juridisk sidestillet med menneskelige opkald under Markedsføringsloven og GDPR, med ét kritisk tillæg: EU AI Act Artikel 50's transparenskrav, der kræver AI-identifikation fra august 2026.

---

Er AI-opkald lovligt i Danmark? Hvilke love regulerer det?

AI-opkald i Danmark reguleres af tre lovgivninger i 2026: Markedsføringsloven (LBK nr. 426/2017), GDPR (Forordning 2016/679) og EU AI Act (Forordning 2024/1689). Tilsammen dækker disse tre lovgivninger hele compliance-spektret — fra hvem du må ringe til, til hvordan du håndterer data, til hvordan AI'en skal præsentere sig.

Oversigt over dansk og EU-lovgivning for AI-opkald i 2026

Lovgivning	Hvad den regulerer	Relevans for AI-opkald	Håndhæver	Maks. bøde
Markedsføringsloven (LBK nr. 426/2017)	Hvem du må ringe til og hvornår	Direkte — B2B vs. B2C skellet	Forbrugerombudsmanden	Op til 800.000 kr.
GDPR (Forordning 2016/679)	Behandling af persondata under og efter opkaldet	Direkte — behandlingsgrundlag, opbevaring, sletning	Datatilsynet / domstolene	4% af global omsætning
EU AI Act (Forordning 2024/1689)	Krav til AI-systemer der interagerer med mennesker	Transparenskrav — AI-identifikation	Endnu ikke etableret nationalt	Op til 15 mio. EUR (Art. 50)
Robinson-listen (CPR-registeret)	Forbrugeres fravalg af reklamekontakt	Primært B2C, men gælder ENK-ejere med privatadresse	Forbrugerombudsmanden	Via Markedsføringsloven

Ifølge Agent360 er det afgørende at forstå, at disse tre lovgivninger ikke modstrider hinanden — de supplerer hinanden. En virksomhed, der er compliant med alle tre, kan skalere B2B AI-outbound trygt og effektivt.

---

Hvad siger Markedsføringsloven om AI-opkald til virksomheder?

Markedsføringsloven tillader proaktive opkald til erhvervskunder uden forudgående samtykke. Det er den centrale kendsgerning, som mange danske salgsledere overser — og det er det, der gør B2B AI-opkald til en lovlig og skalerbar kanal i Danmark.

Ifølge Markedsføringsloven § 10 og Forbrugerombudsmandens vejledning gælder dette for opkald til juridiske enheder: ApS, A/S, IVS og P/S. Disse virksomhedstyper har selvstændig juridisk identitet og er ikke beskyttet af de forbrugerrettigheder, der forbyder proaktivt telefonsalg til privatpersoner.

B2B-opkald: Hvad er betingelserne?

Fire betingelser skal være opfyldt for lovlige B2B AI-opkald:

1. Opkaldet sker i normal arbejdstid — typisk 8:00-17:00 hverdage
2. AI'en identificerer sig og firmaet — firmanavn nævnes tydeligt inden for de første sekunder
3. Opt-out respekteres øjeblikkeligt — modtageren kan afbryde og frameldes fremtidig kontakt
4. Robinson-listen tjekkes for enkeltmandsvirksomheder — ENK-ejere er beskyttet som privatpersoner, hvis deres private adresse er virksomhedens adresse

Mange danske B2B-virksomheder bekymrer sig unødigt om legaliteten af AI-opkald. Læs mere om hyper-personaliseret outbound-strategi. Den hyppigste fejltagelse er at blande B2B- og B2C-reglerne sammen — som om de samme strenge forbrugerbeskyttelsesregler gælder for begge. Det gør de ikke.

Enkeltmandsvirksomheder: Den vigtige gråzone

Enkeltmandsvirksomheder (ENK) udgør en kritisk compliance-gråzone. Ifølge Forbrugerombudsmanden er indehavere af enkeltmandsvirksomheder i juridisk forstand "erhvervsdrivende personer" — og er beskyttet af Robinson-listen, hvis virksomhedens adresse er registreret som ejerens privatadresse.

I praksis: Hvis du ringer til en selvstændig konsulent eller håndværker, der driver virksomhed fra hjemmeadressen, skal du tjekke Robinson-listen. Over 1,37 millioner danskere var tilmeldt Robinson-listen (CPR-kontoret), og antallet vokser fortsat. Det er en reel compliance-risiko, som mange AI voice agent-udbydere overser.

--- Læs mere om hvad en AI voice agent er.

Er B2C-opkald med AI lovlige i Danmark?

Nej. Telefonsalg til private forbrugere er som udgangspunkt forbudt i Danmark ifølge Markedsføringsloven § 10, stk. 1. Danmark har et af de strengeste forbrugertelefonsalgsforbud i EU, og Forbrugerombudsmanden håndhæver det aktivt.

Kun to undtagelser tillader proaktive B2C-opkald:

1. Eksplicit forudgående samtykke: Forbrugeren har aktivt og dokumenteret tilkendegivet, at virksomheden må kontakte dem telefonisk
2. Eksisterende kundeforhold: Du sælger relaterede produkter til en eksisterende kunde, der ikke har frabedt sig kontakt

Bødeniveauerne for overtrædelse er steget markant i 2025-2026. Ifølge Forbrugerombudsmandens seneste afgørelser:

• Modstrøm: 400.000 kr. i bøde (januar 2026) — ulovligt telefonsalg til 27 forbrugere
• Grøn Elforsyning: 700.000 kr. i bøde (april 2025) — systematisk telefonsalg uden samtykke
• To telemarketingvirksomheder: Samlet 1,1 mio. kr. i bøder (2025) — B2C cold calling

Langt størstedelen af telefonsalgsklagerne handler om B2C-overtrædelser i energi- og telco-sektoren. Ifølge Agent360 er anbefalingen klar: Brug ikke AI voice agents til B2C cold calling i Danmark. Risikoen er for stor, og bøderne stiger år for år.

---

Hvad kræver GDPR af AI-opkald og voice agents?

GDPR regulerer ikke hvem du må ringe til — det regulerer hvordan du behandler persondata under og efter opkaldet. Det er en vigtig distinktion: GDPR-compliance er et selvstændigt krav, der gælder uafhængigt af Markedsføringsloven.

GDPR-compliance for AI-opkald bygger i praksis på fem principper:

5 GDPR-principper for AI-opkald

Princip	GDPR-artikel	Hvad det kræver i praksis	Typisk implementering
Consent-First	Art. 6-7	Eksplicit information om optagelse inden samtalestart	AI'en informerer om optagelse inden for de første 15 sekunder
Data Minimization	Art. 5(1)(c)	Kun nødvendige data indsamles og gemmes	Navn, virksomhed, mødedato gemmes — lydoptagelse slettes efter 30 dage
EU Hosting	Art. 44-49	Al persondata forbliver inden for EU/EØS	Data hostes i EU-datacentre (Frankfurt/Amsterdam) — ingen US cloud-overførsler
Transparency	Art. 13-14	Registrerede informeres om databehandling	Privatlivspolitik sendes via email efter opkaldet
Right to Delete	Art. 17	Fuld sletning på anmodning inden 30 dage	Automatiseret sletningsflow med skriftlig bekræftelse

Hvilket behandlingsgrundlag gælder?

For B2B-salg anvendes typisk Legitim Interesse (GDPR Art. 6, stk. 1, litra f) som behandlingsgrundlag. Ifølge Datatilsynets vejledning er dette lovligt, når tre betingelser er opfyldt:

1. Legitim interesse: Du har berettiget forretningsmæssig interesse i kontakten — præsentation af et relevant produkt
2. Nødvendighed: Telefonisk kontakt er nødvendig for at opnå formålet
3. Interesseafvejning: I B2B kontaktes personen i professionel kapacitet — modtagerens rettigheder trumfer typisk ikke din interesse

Ifølge EDPBs (European Data Protection Board) retningslinjer fra 2025 om GDPR og AI skal virksomheder, der bruger AI-systemer til kundekontakt i stor skala, kunne dokumentere en DPIA (Data Protection Impact Assessment). Datatilsynet har udpeget AI og automatiserede beslutninger som et prioriteret fokusområde for tilsyn i 2026 — herunder om behandlingen lever op til krav om gennemsigtighed og dataminimering.

---

Hvad kræver EU AI Act af voice agents?

EU's AI-forordning klassificerer AI voice agents som "begrænset risiko"-systemer, der primært er underlagt transparenskrav. Transparenskravene i Artikel 50 bliver juridisk bindende den 2. august 2026 og er den vigtigste nye compliance-forpligtelse for virksomheder med AI-opkald.

Risikokategorier under AI Act

EU AI Act risikokategorier og relevans for AI voice agents i salg (2026)

Risikokategori	Eksempler	Krav	Gælder AI voice agents?
Uacceptabel risiko (forbudt fra feb. 2025)	Social scoring, manipulation, biometrisk masseovervågning	Fuldt forbud	Nej — voice agents manipulerer ikke og scorer ikke socialt
Høj risiko	AI i rekruttering, kreditscoring, retsvæsen	CE-mærkning, audit, streng dokumentation	Nej — voice agents træffer ikke bindende beslutninger
Begrænset risiko (transparens fra aug. 2026)	Chatbots, voice AI, AI-genereret indhold	Transparenspligt: AI skal identificere sig	Ja — AI voice agents hører her
Minimal risiko	Spamfiltre, anbefalingsmotorer	Ingen specifikke krav	Nej

Hvad kræver Artikel 50 præcist?

Ifølge AI Act Artikel 50 skal AI-systemer, der er designet til direkte interaktion med fysiske personer, informere brugeren om, at de kommunikerer med en AI — medmindre det er åbenlyst ud fra konteksten.

I praksis betyder det, at din AI voice agent skal præsentere sig som AI inden for de første 10 sekunder af samtalen. Ifølge Agent360s implementeringspraksis opfyldes dette med en åbning som:

"Hej, du taler med en AI-assistent fra [Firmanavn]. Jeg ringer vedrørende [emne]. Har du et øjeblik?"

Erfaringen i markedet er, at B2B-beslutningstagere generelt accepterer AI-opkald, når AI'en identificerer sig korrekt i starten af samtalen. Transparens øger — ikke mindsker — konverteringsraten.

Bøder for overtrædelse af Artikel 50: op til 15 millioner EUR eller 3% af global omsætning. Den fulde Code of Practice for transparenskravene forventes offentliggjort juni 2026.

---

Hvad er straffen for overtrædelse?

Bødeniveauerne for ulovlige AI-opkald spænder fra 400.000 kr. (Markedsføringsloven) til 4% af global omsætning (GDPR) og 15 mio. EUR (AI Act Artikel 50). Her er de reelle bødeeksempler fra 2025-2026:

Bødeniveauer og håndhævelse for ulovlige opkald i Danmark 2025-2026

Lovgivning	Håndhævende myndighed	Maks. bøde	Reelle eksempler 2025-2026
Markedsføringsloven	Forbrugerombudsmanden	Op til 800.000 kr. per sag	Modstrøm: 400.000 kr. (jan. 2026); Grøn Elforsyning: 700.000 kr. (apr. 2025); 2 telemarketingfirmaer: 1,1 mio. kr. (2025)
GDPR	Datatilsynet → domstolene	4% af global omsætning eller 20 mio. EUR	Danmark er eneste EU-land, hvor Datatilsynet ikke kan udstede bøder direkte — sager føres ved domstolene
EU AI Act (Art. 50 — aug. 2026)	National AI-myndighed (endnu ikke etableret)	15 mio. EUR eller 3% af omsætning	Ingen danske sager endnu — Art. 50 bindende fra 2. aug. 2026

Den reelle risiko for B2B-virksomheder, der følger reglerne, er begrænset. Langt de fleste telefonsalgsklager handler om B2C-overtrædelser — primært i energi- og telco-sektoren. B2B-salg til juridiske enheder, der respekterer opt-out og følger GDPR, er robust fra et bøderisiko-perspektiv.

---

Komplet tjekliste: Hvordan sikrer du lovlige AI-opkald i Danmark?

Enhver virksomhed bør gennemgå denne 15-punkts tjekliste, inden det første AI-opkald foretages.

Fase 1: Juridisk fundament (før du starter)

• [ ] Bekræft opkaldstype: Du ringer kun til B2B juridiske enheder (ApS, A/S, IVS, P/S)
• [ ] Dokumentér legitim interesse: Skriftlig begrundelse for, hvorfor telefonisk kontakt er nødvendig (GDPR Art. 6(1)(f))
• [ ] Udarbejd DPIA: Data Protection Impact Assessment for AI-systemet (krævet ved stor-skala databehandling)
• [ ] Opdatér privatlivspolitik: Inkludér specifik information om AI-baseret kundekontakt og dataflow. Læs mere om danske sprogmodellers præstation.

Fase 2: Datagrundlag og leads (før opkaldet)

• [ ] Verificér datakilde: Leads kommer fra lovlige kilder (CVR-registeret, LinkedIn, godkendte virksomhedsdatabaser)
• [ ] Tjek Robinson-listen: For enkeltmandsvirksomheder og personligt ejede selskaber med privatadresse
• [ ] Validér kontaktdata: Numre er erhvervsnumre, ikke private mobilnumre

Fase 3: Opkaldsflow (under opkaldet)

• [ ] AI-identifikation inden 10 sek.: AI'en præsenterer sig som AI fra start (AI Act Art. 50, bindende 2. aug. 2026)
• [ ] Firmaidentifikation: Firmanavn nævnes tydeligt i åbningen
• [ ] Opt-out mulighed: Modtageren kan afbryde og frameldes fremtidig kontakt
• [ ] Optagelsesinformation: Hvis samtalen optages, informeres modtageren eksplicit inden for 15 sek.

Fase 4: Efter opkaldet (compliance og data)

• [ ] Data minimering: Kun nødvendige data gemmes — navn, virksomhed, mødetidspunkt; lydoptagelse slettes efter 30 dage
• [ ] EU hosting: Al data lagres i EU-datacentre; ingen overførsler til tredjelande
• [ ] Sletningsprocedure: Automatisk sletning efter aftalt periode med skriftlig bekræftelse
• [ ] Audit trail: Logning af alle opkald med tidspunkt, varighed, modtagertype og samtykke-status

---

Hvad er forskellen på AI-opkald og menneskelige opkald juridisk set?

Juridisk set er der ingen forskel på AI-opkald og menneskelige opkald under Markedsføringsloven og GDPR. De samme regler gælder, uanset om det er et menneske eller en AI voice agent, der foretager opkaldet. Markedsføringsloven § 10 skelner ikke efter opkaldstype — kun efter modtagertype (B2B vs. B2C).

Den eneste juridiske forskel er EU AI Act Artikel 50's transparenskrav, som kræver eksplicit AI-identifikation. Menneskelige sælgere har naturligvis ikke dette krav.

I praksis er transparenskravet en fordel. Ifølge Dansk Erhvervs undersøgelse accepterer 89% af B2B-beslutningstagere AI-opkald, når AI'en identificerer sig korrekt. Transparens opbygger tillid — og tillid konverterer.

Effektiv AI-outbound starter med intelligent lead-prioritering — AI scanner data og prioriterer leads — og fortsætter med samtalestyring, der sikrer, at AI'en håndterer samtalen compliance-mæssigt korrekt i realtid. Compliance er ikke en barriere for AI-salg. Det er en del af infrastrukturen.

---

Hvad skal du have klar inden august 2026?

Med EU AI Act Artikel 50, der træder i kraft 2. august 2026, er der en klar deadline for virksomheder, der allerede bruger AI voice agents — eller planlægger at gøre det.

Ifølge Agent360 kræver en fuld compliance-implementering typisk 4-8 uger. Læs mere om AI-etik og gennemsigtighed i Norden. Med en deadline i august 2026 bør virksomheder påbegynde processen senest i Q2 2026.

Her er de fem vigtigste tiltag:

1. Opdatér AI'ens åbning — AI voice agenten skal identificere sig som AI inden for de første 10 sekunder af hvert opkald
2. Dokumentér AI-systemet — Hav teknisk dokumentation klar om funktion, dataflow og compliance-tiltag
3. Implementér audit trail — Log alle opkald med metadata: tidspunkt, varighed, modtagertype, samtykke-status
4. Udarbejd DPIA — Gennemfør Data Protection Impact Assessment specifikt for AI-opkaldssystemet
5. Træn organisationen — Salgsledere og compliance-ansvarlige skal forstå de nye regler og deres konsekvenser. Læs mere om træning af din AI-sælger.

De virksomheder, der implementerer compliance-infrastrukturen proaktivt, er dem, der kan skalere AI-outbound hurtigst — fordi de ikke rammes af compliance-stop undervejs.

---

Ofte stillede spørgsmål: Er AI-opkald lovligt i Danmark?

Skal jeg informere modtageren om, at det er en AI der ringer?

Ja, fra 2. august 2026. Ifølge EU AI Act Artikel 50 skal AI-systemer, der interagerer direkte med mennesker, informere modtageren om, at de kommunikerer med en AI. Agent360 anbefaler at implementere det allerede nu — dels som best practice, dels fordi det ifølge Dansk Erhvervs undersøgelse øger accept-raten: 89% af B2B-beslutningstagere accepterer AI-opkald, når identifikationen sker korrekt fra start af samtalen.

Kan jeg bruge AI-opkald, hvis modtageren er på Robinson-listen?

Det afhænger af modtagertypen. Robinson-listen gælder primært for forbrugere og enkeltmandsvirksomheder, der bruger privatadresse som virksomhedsadresse. For opkald til juridiske enheder (ApS, A/S, IVS, P/S) er Robinson-listen ikke relevant. Over 1,37 millioner danskere er tilmeldt Robinson-listen (CPR-kontoret) — for ENK-ejere med privatadresse er det en reel compliance-risiko. Tjek altid Robinson-listen, inden du ringer til enkeltmandsvirksomheder.

Hvad er den maksimale bøde for ulovlige AI-opkald i Danmark?

Bødeniveauet afhænger af, hvilken lov der overtrædes. Markedsføringsloven: op til 800.000 kr. per sag — Modstrøm betalte 400.000 kr. i januar 2026. GDPR: op til 4% af global årsomsætning eller 20 millioner EUR — behandles ved domstolene i Danmark, da Datatilsynet ikke kan udstede bøder direkte. EU AI Act Artikel 50 (transparensovertrædelse): op til 15 millioner EUR eller 3% af global omsætning (bindende fra 2. august 2026).

Er der forskel på AI-opkald og menneskelige opkald juridisk set?

Nej — Markedsføringsloven og GDPR skelner ikke. De samme regler gælder for begge opkaldstyper. Den eneste forskel er EU AI Act Artikel 50: AI-systemer skal eksplicit identificere sig som AI, mens menneskelige sælgere ikke har dette krav. I praksis er transparenskravet en konverteringsfordel — 89% af B2B-beslutningstagere accepterer AI-opkald, når AI'en identificerer sig korrekt fra start.

Kan jeg optage AI-opkald uden samtykke?

Nej. Ifølge GDPR og dansk lovgivning kræver optagelse af telefonsamtaler eksplicit information til modtageren. Optagelsen behøver ikke aktivt samtykke i B2B-kontekst, men modtageren skal informeres og have mulighed for at frabede sig optagelse. Som god praksis bør optagelsesinformation gives inden for de første 15 sekunder af samtalen.

Hvilke principper sikrer lovlige AI-opkald?

En struktureret compliance-tilgang sikrer overholdelse af GDPR, Markedsføringsloven og EU AI Act. Den bygger på fem principper: **Consent-First** (information om optagelse inden samtalestart), **Data Minimization** (kun nødvendige data gemmes), **EU Hosting** (al data i EU-datacentre), **Transparency** (klar AI-identifikation fra start) og **Right to Delete** (fuld sletning inden 30 dage ifølge GDPR Art. 17). Virksomheder, der implementerer alle fem principper, kan skalere AI-outbound trygt.

Gælder AI Act allerede nu, eller først fra august 2026?

AI Act trådte delvist i kraft i februar 2025 med forbud mod uacceptable AI-systemer (social scoring, manipulation, biometrisk masseovervågning). Transparenskravene i Artikel 50 — de mest relevante for AI voice agents — træder i kraft 2. august 2026. Agent360 anbefaler implementering nu, så virksomheder er klar inden deadline og undgår compliance-stop i høst-sæsonen for B2B-salg.

Kan Datatilsynet give bøder for overtrædelse af GDPR?

Nej — Danmark er det eneste EU-land, hvor Datatilsynet ikke kan udstede administrative bøder direkte. I stedet politianmelder Datatilsynet sager, som derefter behandles ved domstolene. Processen er langsommere end i andre EU-lande, men bøderne kan nå op til 4% af global årsomsætning. I 2026 har Datatilsynet specifikt udpeget AI-teknologier og automatiserede beslutningssystemer som prioriterede tilsynsområder.

---

Konklusion: AI-opkald er lovligt — når GDPR-infrastrukturen er på plads

Svaret er klart: B2B AI-opkald er fuldt lovlige i Danmark i 2026, forudsat at du overholder Markedsføringsloven, GDPR og EU AI Acts kommende transparenskrav.

De tre vigtigste ting at huske:

1. B2B er grønt lys — du må ringe til juridiske enheder (ApS, A/S) uden samtykke, men tjek Robinson-listen for enkeltmandsvirksomheder
2. Transparens er obligatorisk fra 2. august 2026 — AI'en skal identificere sig som AI inden for de første 10 sekunder (EU AI Act Artikel 50)
3. GDPR-compliance kræver dokumentation — DPIA, privatlivspolitik og sletningsprocedure skal være på plads inden første opkald

Virksomheder, der har compliance-fundamentet på plads fra start, oplever markant færre juridiske bekymringer — og kan fokusere på det, der virkelig tæller: at booke møder og vækste deres pipeline.

Compliance er ikke en barriere for AI-drevet B2B-salg. Det er fundamentet, du bygger på.

Klar til at implementere lovlige AI-opkald med den rigtige compliance-infrastruktur? Book en 60 minutters AI-sparring med Agent360 — vi gennemgår din specifikke situation og sikrer, at din infrastruktur er klar inden august 2026.

Vil du se, hvordan en AI voice agent konkret håndterer AI-identifikation, optagelsesinformation og opt-out i et rigtigt B2B-opkald? Se JesperAIs demo — AI voice agenten bag Agent360s outbound-infrastruktur, der er bygget med compliance for øje fra dag 1.

---

---

Relaterede compliance-artikler

• Lovlig Optagelse af Salgssamtaler med AI: GDPR-Guide 2026
• AI Voice og GDPR-Sikkerhed: Komplet Guide til Databeskyttelse (2026)
• Data Sovereignty i AI Salg: Hvem Ejer Jeres Samtaler?
• Bedste Call Recording Software 2026: Top 7 til Danske

Denne artikel er ikke juridisk rådgivning. Konsulter altid en advokat for din specifikke situation. Senest opdateret marts 2026.

Kilder: Forbrugerombudsmanden — telefonsalg | Datatilsynets fokusområder 2026 | EU AI Act Artikel 50 | Markedsføringsloven LBK nr. 426/2017 | Dansk Erhverv — AI Act august 2026 - Call recording software i Danmark: Regler og GDPR