APV: sådan laver I en arbejdspladsvurdering, der holder

Kort fortalt: APV står for arbejdspladsvurdering. Alle virksomheder med mindst én ansat skal have en skriftlig APV, der afdækker både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, ser på sygefraværet og munder ud i en handlingsplan. Den skal laves igen, når arbejdet ændrer sig, og alle arbejdsmiljøforhold skal være afdækket mindst hvert tredje år. Det er ikke en årlig rapport, men en løbende proces, som medarbejderne skal være med i.

Hvis du er endt her, er det måske fordi en ny medarbejder har spurgt efter jeres APV, fordi en kunde har bedt om den, eller fordi Arbejdstilsynet har meldt sit besøg. Her får du en rolig gennemgang af, hvad reglerne faktisk kræver, hvem der skal gøre hvad, og hvordan I holder APV'en levende, så den ikke ender som et papir i en skuffe.

Hvad er en APV, og hvad gør den?

Kravet står i lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven), lovbekendtgørelse nr. 442 af 24. april 2026, paragraf 15 a. De nærmere regler står i bekendtgørelse nr. 608 af 29. juni 2026 om systematisk arbejdsmiljøarbejde, som trådte i kraft 1. juli 2026 og afløste bekendtgørelsen fra januar 2024.

Arbejdsgiveren vælger selv metoden, men APV'en skal være skriftlig og indeholde fire elementer:

• En risikovurdering, der bygger på en afdækning af arbejdsmiljøet, fx med spørgeskema, dialogmøde eller en runde i virksomheden.
• En inddragelse af sygefraværet, så I vurderer, om forhold i arbejdsmiljøet kan være med til at forklare det.
• En skriftlig handlingsplan for de problemer, der ikke kan løses med det samme. Den skal beskrive problemets art, alvor, omfang og årsager, og hvornår, hvordan og af hvem det skal løses.
• Gennemførelse og opfølgning, hvor I tjekker, om løsningerne faktisk virker.

Handlingsplanen skal findes i virksomheden og være tilgængelig for ledere, medarbejdere og Arbejdstilsynet. Ud over APV'en skal arbejdsgiveren hvert år holde en arbejdsmiljødrøftelse med medarbejderne eller arbejdsmiljøorganisationen (AMO) og skriftligt kunne dokumentere, at den har fundet sted.

Hvornår har du brug for en APV?

Fra den dag I ansætter den første. Bekendtgørelsen siger, at APV'en skal gennemføres, når virksomheden har mindst én ansat, og at den skal omfatte samtlige ansatte.

Derefter er der tre situationer, hvor I skal i gang igen:

• Når arbejdet ændrer sig. Arbejdstilsynet nævner fx ny teknologi, nye stoffer eller materialer i produktionen, eller at arbejdet skifter karakter.
• Når der er gået tre år. Har et arbejdsmiljøforhold ikke været vurderet i mellemtiden, skal det afdækkes igen senest efter tre år.
• Når der gælder særlige krav. Arbejder I med farlig kemi, biologiske risici eller risiko for eksplosiv atmosfære, eller har I unge under 18 ansat, kræver Arbejdstilsynet særlige risikovurderinger som en del af APV-arbejdet.

Tegn på at I er bagud: handlingsplanen er ikke rørt siden sidste runde, ingen ved, hvor den ligger, eller I har indført et nyt system, en ny maskine eller nye vagtformer, uden at nogen har spurgt, hvad det betyder for arbejdsmiljøet.

Hvad kræves af hvem?

Ved kontorarbejde, andet administrativt arbejde og butiksarbejde tæller kun ansatte, der arbejder 10 timer eller mere om ugen, med i opgørelsen. Ved bygge- og anlægsarbejde på skiftende arbejdssteder gælder særlige regler.

Hvem er omfattet?

Alle arbejdsgivere, der har mindst én ansat. Det gælder kontoret, lageret, butikken og værkstedet. Har I flere afdelinger, behøver I ikke lave APV'en for det hele på én gang. Arbejdstilsynet skriver, at det vigtigste er, at I laver den, når det er relevant.

Har I ikke selv den nødvendige indsigt, skal I hente ekstern, sagkyndig hjælp. Ansvaret bliver dog hos arbejdsgiveren, også når en rådgiver hjælper.

Hvad skal du konkret gøre?

1. Afdæk arbejdsmiljøet. Både det fysiske, som løft, støj, kemi og ulykkesrisiko, og det psykiske, som tidspres, indflydelse og samarbejde.
2. Kig på sygefraværet. Arbejdstilsynet foreslår at bruge fraværsstatistikken til at se, om bestemte afdelinger eller jobfunktioner skiller sig ud.
3. Løs det, der kan løses nu. Akutte farer skal håndteres straks og alligevel skrives ind i handlingsplanen, så I kan følge op.
4. Skriv handlingsplanen. Hvad er problemet, hvor alvorligt er det, hvad gør I, hvornår, og hvem har ansvaret.
5. Følg op. Virker løsningen ikke, skal I finde en anden og opdatere planen.
6. Hold den årlige arbejdsmiljødrøftelse og gem dokumentationen.

Arbejdstilsynet lancerede i februar 2026 et APV-værktøj på at.dk, der kan bruges uden login. Man vælger sin branche, svarer på spørgsmål og kan hente en skabelon til handlingsplanen.

Hvad sker der, hvis du ikke gør det?

Arbejdstilsynet kan efter et tilsyn reagere med blandt andet et strakspåbud, et påbud med frist, en påtale, et administrativt bødeforelæg eller en politianmeldelse. Får I et påbud, skal I melde tilbage via Arbejdstilsynets selvbetjening, inden fristen udløber.

Manglende APV er efter Arbejdstilsynets egen beskrivelse en formel overtrædelse, og bøden til arbejdsgiveren er som udgangspunkt fast på 10.000 kr. uanset virksomhedens størrelse (Arbejdstilsynet, siden om bødestraf for arbejdsgivere, læst 6. oktober 2026). Loven giver i paragraf 82 mulighed for bøde eller fængsel i op til et år for overtrædelse af paragraf 15 a, og op til to år, hvis overtrædelsen har ført til en ulykke med alvorlig personskade eller død.

Den største pris er dog sjældent bøden. Det er de problemer, en APV skulle have fanget i tide.

Hvor passer et AI-lag ind?

APV-arbejdet lever i spørgeskemaer, referater, regneark og mails. Det er netop den slags spredte data, et AI-lag kan hjælpe med at holde sammen. Konkrete eksempler:

• Opsummere fritekst. Når 40 medarbejdere har skrevet kommentarer i et spørgeskema, kan AI gruppere dem i temaer, så mødet starter med et overblik i stedet for en bunke tekst.
• Lave et udkast til handlingsplanen. Ud fra referatet af dialogmødet kan AI foreslå rækker med problem, alvor, løsning, ansvarlig og frist. Et menneske retter og godkender.
• Holde styr på frister. Påmindelser når en handling er forfalden, når et område nærmer sig tre år siden sidste afdækning, eller når den årlige drøftelse skal holdes. Det er klassisk workflow-automation.
• Fange ændringer. Når et nyt system eller en ny maskine bestilles, kan et flow spørge: skal det her have en APV?
• Samle fraværstal. Hente samlede fraværstal fra HR-systemet eller lønsystemet ind i APV-overblikket.

Det AI ikke kan: vurdere risikoen i stedet for jer, erstatte samtalen med medarbejderne eller påtage sig arbejdsgiverens ansvar. Vær også varsom med, hvad I sender igennem et AI-værktøj. Fraværsdata og kommentarer om trivsel kan indeholde personoplysninger, og det er jeres ansvar at vurdere, hvordan de må behandles.

Sådan griber du det an

1. Find jeres seneste APV og handlingsplan, og tjek datoen for hvert område.
2. Afklar organiseringen. Hvor mange ansatte tæller med, og skal I have en arbejdsmiljøorganisation?
3. Vælg metode. Arbejdstilsynets værktøj er et godt udgangspunkt for de fleste mindre virksomheder.
4. Gennemfør afdækningen sammen med medarbejderne, inklusive et blik på sygefraværet.
5. Skriv og påtegn handlingsplanen, og sæt navn og dato på hver handling.
6. Byg en fast rytme: opfølgning på handlinger, ny APV ved ændringer og den årlige drøftelse i kalenderen.

Hvis I vil have hjælp til at samle APV-data fra de systemer, I allerede bruger, kan Agent360 hjælpe med at vælge eller bygge integrationslaget, skriv til os her.

Kilder

• Arbejdsmiljøloven, LBK nr. 442 af 24/04/2026 (Retsinformation): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/442 (læst 6/10-2026)
• Bekendtgørelse nr. 608 af 29/06/2026 om systematisk arbejdsmiljøarbejde: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/608 (læst 6/10-2026)
• Arbejdstilsynet, Arbejdspladsvurdering: https://at.dk/kend-din-rolle/arbejdsgiver/arbejdspladsvurdering/ (læst 6/10-2026)
• Arbejdstilsynet, Krav til APV'en: https://at.dk/kend-din-rolle/arbejdsgiver/arbejdspladsvurdering/krav-til-apven/ (læst 6/10-2026)
• Arbejdstilsynet, Nyt og mere enkelt APV-værktøj uden login: https://at.dk/nyheder/2026/02/nyt-og-mere-enkelt-apv-vaerktoej-uden-login/ (læst 6/10-2026)
• Arbejdstilsynet, Arbejdstilsynets reaktioner: https://at.dk/kend-din-rolle/arbejdstilsynets-reaktioner/ (læst 6/10-2026)
• Arbejdstilsynet, Bødestraf for overtrædelse af arbejdsmiljøloven for arbejdsgivere: https://at.dk/kend-din-rolle/arbejdstilsynets-reaktioner/straf-for-at-overtraede-arbejdsmiljoeloven/boedestraf-for-overtraedelse-af-arbejdsmiljoeloven-for-arbejdsgivere/ (læst 6/10-2026)

Ofte stillede spørgsmål

Skal en virksomhed med 5 ansatte have en APV?

Ja. Alle virksomheder med mindst én ansat skal have en skriftlig APV, og den skal omfatte samtlige ansatte. Med 1-9 ansatte er der ingen pligt til en arbejdsmiljøorganisation, så samarbejdet sker ved løbende, direkte dialog, og medarbejderne deltager i hele processen.

Hvor ofte skal en APV laves?

En APV skal laves igen, når arbejdet ændrer sig, og alle arbejdsmiljøforhold skal være afdækket mindst hvert tredje år. Det er ikke en årlig rapport, men en løbende proces. Hvert år skal I dog holde en arbejdsmiljødrøftelse med medarbejderne og kunne dokumentere den skriftligt.

Hvad er bøden for ikke at have en APV?

Bøden til arbejdsgiveren er som udgangspunkt fast på 10.000 kr. uanset virksomhedens størrelse, ifølge Arbejdstilsynet. Manglende APV er en formel overtrædelse, og Arbejdstilsynet kan også reagere med fx påbud, påtale eller politianmeldelse. Loven giver mulighed for bøde eller fængsel i op til et år.