Spring til hovedindhold
Compliance

Databeskyttelsesloven: de danske regler oven på GDPR

Databeskyttelsesloven er de danske regler, der supplerer GDPR. Her er hvad den siger om CPR-numre, ansatte, straffeattester og børn, og hvad det betyder, når I tager AI i brug.

Forfatter: Agent360 Redaktion
Publiceret: 11. november 2026
Sidst opdateret: 9. oktober 2026
Læsetid: 7 min. læsning

Kort fortalt: Databeskyttelsesloven er den danske lov, der supplerer EU's databeskyttelsesforordning, GDPR (General Data Protection Regulation). Forordningen gælder direkte i Danmark, og loven udfylder de områder, hvor EU har givet plads til nationale regler. For en dansk virksomhed er de vigtigste tilføjelser reglerne om, hvornår private må bruge CPR-numre, hvornår man må behandle oplysninger om ansatte og om strafbare forhold, aldersgrænsen for børns samtykke på nettet, og at overtrædelser kan straffes med bøde eller fængsel.

Hvis du er endt her, er det måske fordi en kunde har spurgt, hvorfor I beder om hans CPR-nummer, fordi I er ved at indføre et nyt HR-system, eller fordi medarbejderne er begyndt at bruge AI-værktøjer, og du vil vide, hvad der gælder for de oplysninger, de skriver ind. Her får du de danske særregler forklaret uden juristsprog. Spørgsmålet om AI og kundedata har vi gennemgået i en særskilt artikel, så her holder vi fokus på loven.

Hvad er databeskyttelsesloven, og hvad gør den?

Loven hedder lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og gælder i dag som lovbekendtgørelse nr. 289 af 8. marts 2024. Paragraf 1 siger det direkte: loven supplerer og gennemfører forordningen. Du skal altså altid læse de to sammen.

Det loven tilføjer, er især:

  • Regler om CPR-numre. Private må kun behandle personnummer i bestemte situationer, og det må aldrig offentliggøres uden samtykke (paragraf 11).
  • Regler om ansættelsesforhold. Hvornår en arbejdsgiver må behandle oplysninger om ansatte (paragraf 12).
  • Regler om følsomme oplysninger, fx at de må behandles, når det er nødvendigt for at overholde arbejdsretlige forpligtelser (paragraf 7).
  • Regler om strafbare forhold. Private må kun behandle dem med udtrykkeligt samtykke, eller når en berettiget interesse klart overstiger hensynet til personen (paragraf 8).
  • En aldersgrænse på 15 år for, hvornår et barn selv kan give samtykke til en online-tjeneste (paragraf 6).
  • Tilsyn og straf. Datatilsynet fører tilsyn, og overtrædelser kan straffes (paragraf 27 og 41).

Hvornår har du brug for at kende databeskyttelsesloven?

Hver gang jeres virksomhed behandler oplysninger om personer: kunder, ansatte, ansøgere eller kontaktpersoner hos jeres leverandører. Der er dog nogle situationer, hvor de danske særregler for alvor betyder noget:

  • Når en formular, et kundesystem eller en medarbejder beder om CPR-nummer.
  • Når I rekrutterer, gemmer ansøgninger eller beder om straffeattest.
  • Når I kontrollerer medarbejdernes brug af it, fx internet, e-mail eller GPS i firmabiler.
  • Når I tager AI-værktøjer i brug, som medarbejderne kan skrive personoplysninger ind i.

Tegn på at I er bagud: CPR-numre bliver indsamlet «for en sikkerheds skyld», ingen ved, hvornår gamle ansøgninger slettes, eller der findes ingen regler for, hvad medarbejderne må skrive ind i et AI-værktøj.

Hvad siger loven om de typiske emner?

Emne Hvad databeskyttelsesloven siger Hvor i loven
CPR-nummer hos private Kun når det følger af lov, med samtykke, til videnskab eller statistik, ved videregivelse som et naturligt led i driften når det er afgørende for entydig identifikation eller kræves af en myndighed, eller når betingelserne for følsomme oplysninger er opfyldt Paragraf 11
Ansatte Når det er nødvendigt for arbejdsretlige forpligtelser eller rettigheder i lov eller overenskomst, for en legitim interesse med grundlag i lov eller overenskomst, eller med samtykke Paragraf 12
Strafbare forhold, fx straffeattester Udtrykkeligt samtykke, eller en berettiget interesse der klart overstiger hensynet til personen Paragraf 8, stykke 3
Børn og online-tjenester Barnet skal være mindst 15 år for selv at give samtykke Paragraf 6, stykke 2 og 3
Nyt formål med data Skal være foreneligt med det oprindelige formål, bl.a. vurderet ud fra konsekvenser og garantier som kryptering eller pseudonymisering Paragraf 5
Straf Bøde eller fængsel i op til 6 måneder; selskaber kan straffes Paragraf 41

Hvem er omfattet?

Loven gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller delvist sker automatisk, fx i it-systemer, og for manuelle oplysninger, der indgår i et register (paragraf 1). Den gælder for dataansvarlige og databehandlere, der er etableret i Danmark, og for virksomheder uden for EU, der tilbyder varer eller tjenester til personer i Danmark eller overvåger deres adfærd her (paragraf 4). Oplysninger om afdøde er beskyttet i 10 år efter dødsfaldet (paragraf 2, stykke 5).

Med andre ord: har I kunder eller ansatte, er I omfattet.

Hvad skal du konkret gøre?

  1. Kortlæg, hvor I beder om CPR-numre, og stop, hvor I ikke har grundlag i paragraf 11. Datatilsynet udtalte i 2022 alvorlig kritik af et teleselskab, der havde bedt om en kundes personnummer, da han blot ringede for at høre, om han kunne få bredbånd på sin adresse.
  2. Gennemgå HR-processerne. Ifølge Datatilsynets vejledning om ansættelsesforhold accepterer tilsynet, at oplysninger om ansøgere, der ikke blev ansat, gemmes i op til 3 år, men kun så længe det er nødvendigt. Vil I gemme en ansøgning til en senere stilling, kræver det ansøgerens samtykke.
  3. Bed kun om straffeattest, når I har grundlag efter paragraf 8, stykke 3.
  4. Informér på forhånd om kontrol. Datatilsynet forudsætter bl.a., at medarbejderne klart og utvetydigt er informeret, før arbejdsgiveren logger internetbrug eller gennemgår e-mails, og at private e-mails ikke læses.
  5. Sæt rammer for AI-værktøjer. Datatilsynet ser en stigning i brud på persondatasikkerheden, hvor ansatte har brugt persondata fra arbejdet i generative AI-værktøjer, uden at arbejdspladsen vidste det. Tilsynet anbefaler faste retningslinjer og eventuelt tekniske spærringer.
  6. Besvar anmodninger om indsigt til tiden. I sagen om teleselskabet skriver Datatilsynet, at en ukompliceret anmodning skal besvares senest en måned efter modtagelsen.

Hvad sker der, hvis du ikke gør det?

Efter paragraf 41 kan overtrædelser af bl.a. forordningens grundlæggende principper, de registreredes rettigheder og lovens regler om CPR-numre og ansættelsesforhold straffes med bøde eller fængsel i op til 6 måneder. Selskaber kan straffes som juridiske personer, og forældelsesfristen er 5 år. Datatilsynet kan selv udstede et bødeforelæg, når en sag ikke skønnes at føre til højere straf end bøde (paragraf 42).

Dertil kommer, at den registrerede kan klage til Datatilsynet (paragraf 39) og har ret til erstatning, hvis en ulovlig behandling har påført ham skade (paragraf 40).

Hvor passer et AI-lag ind?

Et AI-lag kan både skabe og løse databeskyttelsesproblemer. Det afgørende er, at I bestemmer, hvad det må se. Eksempler på opgaver, hvor det kan hjælpe:

  • Finde CPR-numre og følsomme oplysninger i dokumenter, mails og fællesdrev og foreslå sletning eller maskering, som en medarbejder godkender. CPR-numre er fortrolige oplysninger, men tilhører ikke GDPR's særlige kategorier af følsomme oplysninger.
  • Holde styr på slettefrister, fx for ansøgninger og gamle kundesager.
  • Samle data til en indsigtsanmodning fra flere systemer, så svaret kan sendes inden for fristen.
  • Pseudonymisere tekst, før den sendes videre til en sprogmodel, så navne og numre ikke følger med. Loven nævner selv pseudonymisering som en garanti (paragraf 5).
  • Sortere henvendelser fra ansøgere og medarbejdere til rette person.

Det AI ikke kan: afgøre, om I har et lovligt grundlag for en behandling, eller tage ansvaret som dataansvarlig. Bruger I AI i rekruttering, skal behandlingen af ansøgernes oplysninger stadig have et grundlag i loven eller forordningen. Læs mere i vores artikel om AI i HR og rekruttering.

Sådan griber du det an

  1. Lav en liste over systemer og formularer, der indeholder CPR-numre eller oplysninger om ansatte.
  2. Notér grundlaget for hver behandling med henvisning til paragraf 11, 12 eller forordningen.
  3. Sæt slettefrister og en ansvarlig på hver liste.
  4. Skriv retningslinjer for AI-værktøjer: hvilke værktøjer, hvilke data og hvem der godkender.
  5. Øv en indsigtsanmodning, så I ved, at I kan svare inden for en måned.

Hvis I vil have hjælp til at bygge integrationslaget, der finder og holder styr på personoplysninger på tværs af jeres systemer, kan Agent360 hjælpe med at vælge eller bygge det, skriv til os her.

Kilder

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på GDPR og databeskyttelsesloven?

GDPR er EU's databeskyttelsesforordning og gælder direkte i Danmark, mens databeskyttelsesloven er den danske lov, der supplerer den, hvor EU har givet plads til nationale regler. Loven tilføjer bl.a. regler om CPR-numre, ansatte, strafbare forhold og en aldersgrænse på 15 år for børns samtykke på nettet, så de to skal altid læses sammen.

Må en virksomhed bede kunder om CPR-nummer?

Kun i bestemte situationer, fx når det følger af lov, med samtykke, eller når det ved videregivelse som et naturligt led i driften er afgørende for entydig identifikation eller kræves af en myndighed. Datatilsynet gav i 2022 alvorlig kritik til et teleselskab, der bad om en kundes personnummer, da han blot ringede for at høre, om han kunne få bredbånd på sin adresse.

Hvor længe må vi gemme ansøgninger fra ansøgere, der ikke blev ansat?

Op til 3 år, men kun så længe det er nødvendigt, ifølge Datatilsynets vejledning om ansættelsesforhold. Vil I gemme en ansøgning til en senere stilling, kræver det ansøgerens samtykke.

#databeskyttelse#gdpr#persondata#cpr-nummer#datatilsynet

Er I i tvivl om reglerne for jeres eget setup?

Vi kigger på hvad I bruger i dag og hvad det kræver: dokumentation, samtykke og hvad EU AI Act betyder for jer. 20 minutter, ingen binding.