Spring til hovedindhold
Compliance

Hvidvaskloven: hvem er omfattet, og hvad skal I gøre?

Hvidvaskloven gælder for flere end banker. Her er hvem der er omfattet, hvad kundekendskab og risikovurdering kræver, og hvad der er ændret fra 15. september 2026.

Forfatter: Agent360 Redaktion
Publiceret: 10. november 2026
Sidst opdateret: 9. oktober 2026
Læsetid: 7 min. læsning

Kort fortalt: Hvidvaskloven skal forhindre, at virksomheder bliver misbrugt til hvidvask og finansiering af terrorisme. Den gælder fuldt ud for bl.a. pengeinstitutter, virksomheder med udlån eller leasing, revisorer, eksterne bogholdere, skatterådgivere, ejendomsmæglere, advokater ved bestemte opgaver og kunsthandel. De skal risikovurdere sig selv, kende deres kunder, undersøge usædvanlige transaktioner og underrette Hvidvasksekretariatet ved mistanke. Alle andre erhvervsdrivende må ikke tage imod kontantbetalinger på 15.000 kr. eller derover.

Hvis du er endt her, er det måske fordi din revisor eller bank har bedt om legitimation, CPR-nummer og oplysninger om jeres ejere, fordi I overvejer at tilbyde en ydelse, der kan være omfattet, eller fordi I allerede er omfattet og skal have styr på papirerne inden et tilsyn. Her får du et overblik over, hvem loven gælder for, hvad den kræver, og hvor teknologi kan hjælpe, uden at ansvaret flytter sig.

Hvad er hvidvaskloven, og hvad gør den?

Loven hedder lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme og gælder i dag som lovbekendtgørelse nr. 433 af 17. april 2026, ændret ved lov nr. 764 af 8. september 2026, der trådte i kraft 15. september 2026. Erhvervsstyrelsen opsummerer på sin side om hvidvask forpligtelserne sådan:

  • Risikovurdering af egen virksomhed: hvordan kan jeres ydelser misbruges?
  • Skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, der bygger på risikovurderingen.
  • Kundekendskabsprocedurer på både nye og eksisterende kunder.
  • Undersøgelsespligt, når noget virker usædvanligt.
  • Underretningspligt til Hvidvasksekretariatet, hvis mistanken ikke kan afkræftes.

Dertil kommer pligt til at opbevare oplysningerne og til at undervise de ansatte, herunder ledelsen.

Hvornår har du brug for at kende hvidvaskloven?

Når jeres forretning står på listen i lovens paragraf 1, eller når I er tæt på at komme det. Typiske situationer i en SMV:

  • I tilbyder bogføring, skatterådgivning eller revision for andre. Eksterne bogholdere og skatterådgivere er udtrykkeligt nævnt i loven.
  • I vil hjælpe kunder med at stifte selskaber, stille en hjemstedsadresse til rådighed eller sidde i andres ledelse. Det gør jer til udbyder af tjenesteydelser til virksomheder, og så skal I være registreret hos Erhvervsstyrelsen, før I går i gang.
  • I handler med kunst, hvor en handel eller en række forbundne handler er på 50.000 kr. eller derover.
  • I tilbyder finansiering, fx udlån, finansiel leasing eller factoring. Aktiviteterne står i lovens bilag 1.
  • I tager imod kontanter. Så gælder forbuddet mod kontantbetalinger på 15.000 kr. eller derover, også selv om resten af loven ikke gør.

Tegn på at I er bagud: risikovurderingen findes ikke på skrift, kopier af legitimation ligger spredt i mails, eller ingen ved, hvem der skal underrette ved mistanke.

Hvad kræver loven af hvem?

Gruppe Eksempler Hvad gælder
Finansielle virksomheder Pengeinstitutter, realkredit, betalingstjenester, virksomheder med udlån, finansiel leasing eller factoring Hele loven
Rådgivere Godkendte og ikke-godkendte revisorer, eksterne bogholdere, skatterådgivere, ejendomsmæglere, advokater ved bestemte transaktioner Hele loven. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med bl.a. revisorer, bogholdere, skatterådgivere og ejendomsmæglere
Udbydere af tjenesteydelser til virksomheder Stiftelse af selskaber, hjemstedsadresse, nominee-ordninger Hele loven og registrering hos Erhvervsstyrelsen, før aktiviteten begynder
Kunsthandel Gallerier og auktionshuse ved handler på 50.000 kr. eller derover Hele loven
Alle andre erhvervsdrivende Fx butikker, håndværkere, webshops og konsulenter Forbud mod kontantbetalinger på 15.000 kr. eller derover

Hvem er omfattet?

Paragraf 1 rummer 22 grupper af virksomheder og personer, herunder deres filialer, distributører og agenter i Danmark. Ud over de finansielle virksomheder er det især de rådgivende erhverv, der rammes: revisorer, ejendomsmæglere, advokater, når de bistår med fx køb og salg af virksomheder eller fast ejendom, samt alle, der erhvervsmæssigt leverer de samme ydelser. Loven nævner her direkte skatterådgivere, eksterne bogholdere og revisorer, der ikke er godkendt.

Erhvervsstyrelsen viser i sin vejledning om lovens anvendelsesområde, at en virksomhed kan blive omfattet af en lille del af sin forretning. Styrelsens eksempel er en udlejer af erhvervslokaler til 100 kunder, der også tilbyder c/o-adresse til fem virtuelle kunder. Så gælder lovens forpligtelser og registreringspligten i forhold til de fem.

For alle andre gælder paragraf 5: erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af paragraf 1, må ikke modtage kontantbetalinger på 15.000 kr. eller derover, heller ikke delt op i flere betalinger, der hænger sammen.

Hvad skal du konkret gøre?

Er I omfattet af paragraf 1, er det her kernen:

  1. Lav en skriftlig risikovurdering med udgangspunkt i jeres forretningsmodel, kunder, produkter, leveringskanaler og lande, og hold den opdateret (paragraf 7). Siden 15. september 2026 skal den også omfatte risikoen for brud på regler om finansiering af proliferation, det vil sige levering af midler eller finansielle ydelser til nukleare, kemiske eller biologiske våben.
  2. Skriv politikker, forretningsgange og kontroller, der passer til jeres størrelse (paragraf 8). Fra samme dato skal de også dække overholdelse af regler om finansielle sanktioner, og de skal testes af en uafhængig revisionsfunktion. Findes der ingen, kan testen udføres af en ekstern ekspert.
  3. Kend jeres kunder (paragraf 10 og 11). For personer indhentes navn og CPR-nummer eller tilsvarende identifikation; findes ingen af delene, bruges fødselsdato. For juridiske personer indhentes navn og CVR-nummer eller tilsvarende identifikation. Identiteten skal kontrolleres mod en pålidelig, uafhængig kilde. I skal også kende de reelle ejere og forretningsforbindelsens formål og overvåge forbindelsen løbende.
  4. Hent registreringsbevis eller et udtræk fra Erhvervsstyrelsens it-system med oplysninger om reelle ejere, når kunden er et selskab, og indberet til styrelsen, hvis oplysningerne ikke stemmer (paragraf 14 og 15 a).
  5. Undersøg og notér baggrunden for komplekse, usædvanligt store eller usædvanlige transaktioner (paragraf 25).
  6. Underret Hvidvasksekretariatet omgående ved mistanke. Ikke gennemførte transaktioner med mulig tilknytning til hvidvask skal som hovedregel afvente underretningen; større eller særligt mistænkelige hvidvasktransaktioner samt transaktioner med mulig tilknytning til terrorfinansiering kræver også sekretariatets godkendelse (paragraf 26, stykke 3, 4 og 6).
  7. Opbevar oplysningerne i mindst 5 år efter kundeforholdets ophør, og slet personoplysningerne, når de 5 år er gået, medmindre anden lov siger andet (paragraf 30).

Kan I ikke gennemføre kundekendskabet, skal forretningsforbindelsen afbrydes eller afvikles (paragraf 14, stykke 5).

Hvad sker der, hvis du ikke gør det?

Forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af lovens kernepligter straffes med bøde, og ved særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser kan straffen stige til fængsel i op til 2 år (paragraf 78). Når bøden udmåles for en virksomhed, lægges der vægt på nettoomsætningen, og selskaber kan straffes som juridiske personer. Forældelsesfristen er 5 år og for de centrale pligter 10 år.

Erhvervsstyrelsens tilsyn kontrollerer ifølge styrelsen bl.a. virksomhedernes skriftlige materiale og deres evne til at gennemføre kundekendskabsprocedurer. For de registreringspligtige aktiviteter kan styrelsen nægte registrering, hvis ledelse eller reelle ejere er dømt for forhold, der giver nærliggende fare for misbrug.

Hvor passer et AI-lag ind?

Hvidvaskarbejdet er tungt på dokumenter og gentagelser, og det er her, et AI-lag kan spare tid. Eksempler:

  • Samle kundeoplysninger. Hente udtrækket over reelle ejere, læse det og sammenholde det med det, kunden selv har oplyst. Afvigelser markeres til en medarbejder.
  • Lave et første udkast til kundens risikoprofil ud fra de faktorer, loven lister i bilag 2 og 3. En medarbejder vurderer og godkender.
  • Finde usædvanlige mønstre i transaktioner og samle baggrunden i en kort sag, så undersøgelsen efter paragraf 25 går hurtigere.
  • Holde styr på datoer: hvornår kundeoplysninger skal ajourføres, og hvornår 5-årsfristen for sletning rammer.
  • Svare medarbejderne på spørgsmål om jeres egne politikker.

Det AI ikke kan: afgøre, om der er mistanke, eller indgive underretningen. Pligterne ligger hos virksomheden, også når et værktøj har lavet forarbejdet. Læs mere om hvem der hæfter, når AI laver fejl. Husk også, at CPR-numre og kopier af legitimation er personoplysninger, og at loven kræver, at de ansatte undervises i relevante krav om databeskyttelse (paragraf 8, stykke 6). Rammerne for, hvilke værktøjer der må bruges, hører hjemme i jeres AI-governance.

Sådan griber du det an

  1. Afklar om I er omfattet, og om en enkelt ydelse kræver registrering hos Erhvervsstyrelsen.
  2. Skriv eller opdatér risikovurderingen, så den også dækker proliferation.
  3. Tilpas politikkerne til reglerne om finansielle sanktioner, og aftal hvem der tester dem uafhængigt.
  4. Saml kundekendskabet ét sted med dato for kontrol og næste opdatering.
  5. Træn medarbejderne i at genkende og undersøge usædvanlige forhold, og gør det klart, hvem der underretter.

Hvis I vil have hjælp til at samle kundeoplysninger fra de systemer, I allerede bruger, kan Agent360 hjælpe med at vælge eller bygge integrationslaget, skriv til os her.

Kilder

Ofte stillede spørgsmål

Er vores virksomhed omfattet af hvidvaskloven?

Det afhænger af, hvad I laver. Loven gælder fuldt ud for bl.a. pengeinstitutter, virksomheder med udlån eller leasing, revisorer, eksterne bogholdere, skatterådgivere, ejendomsmæglere, advokater ved bestemte opgaver og kunsthandel ved handler på 50.000 kr. eller derover. Alle andre erhvervsdrivende må ikke tage imod kontantbetalinger på 15.000 kr. eller derover.

Hvor stort et kontantbeløb må en butik tage imod?

Under 15.000 kr. Erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af lovens paragraf 1, må ikke modtage kontantbetalinger på 15.000 kr. eller derover, heller ikke delt op i flere betalinger, der hænger sammen.

Hvor længe skal vi gemme oplysningerne om vores kunder efter hvidvaskloven?

I mindst 5 år efter kundeforholdets ophør. Når de 5 år er gået, skal personoplysningerne slettes, medmindre anden lov siger andet.

#hvidvask#hvidvaskloven#kundekendskab#risikovurdering#compliance

Er I i tvivl om reglerne for jeres eget setup?

Vi kigger på hvad I bruger i dag og hvad det kræver: dokumentation, samtykke og hvad EU AI Act betyder for jer. 20 minutter, ingen binding.