Årsregnskabsloven: hvad kræver den af din virksomhed?

Kort fortalt: Årsregnskabsloven bestemmer, hvilke virksomheder der skal lave en årsrapport, hvad den mindst skal indeholde, og hvornår den skal være modtaget hos Erhvervsstyrelsen. Aktie- og anpartsselskaber er omfattet, mens fx enkeltmandsvirksomheder ikke skal indsende årsrapport. Kravene vokser med virksomhedens størrelse gennem fire regnskabsklasser, A til D, og for de fleste er fristen 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Hvis du er endt her, er det formentlig fordi du har stiftet et selskab, din revisor har nævnt en regnskabsklasse, eller du overvejer at fravælge revision og vil vide, hvad loven faktisk siger. Her får du den korte, praktiske version: hvad loven kræver, hvem den rammer, og hvad der sker, hvis fristen glipper. Teksten bygger på lovbekendtgørelse nr. 402 af 23. marts 2026, som den står på Retsinformation.

Hvad er årsregnskabsloven, og hvad gør den?

Årsregnskabsloven er reglerne for, hvordan erhvervsdrivende virksomheder aflægger regnskab over for omverdenen. Den handler ikke om den daglige bogføring (det gør bogføringsloven), men om det færdige produkt: årsrapporten, som ejere, banker, kunder og leverandører kan slå op.

Loven gør typisk følgende:

• Afgrænser hvem der skal aflægge årsrapport. Paragraf 3 nævner bl.a. aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber, erhvervsdrivende fonde og interessentskaber, hvor alle interessenter er kapitalselskaber.
• Inddeler virksomhederne i regnskabsklasser. Klasse A, B, C og D, hvor kravene stiger med størrelsen (paragraf 7).
• Stiller kvalitetskrav. Regnskabet skal give et retvisende billede af aktiver, passiver, finansiel stilling og resultat (paragraf 11). Paragraf 13 tilføjer grundprincipper som klarhed, væsentlighed, going concern (driften formodes at fortsætte), forsigtighed og periodisering.
• Placerer ansvaret hos ledelsen. Hvert medlem af ledelsen har ansvar for, at årsrapporten er lovlig, kan revideres i tide og bliver indsendt inden fristen (paragraf 8). Ledelsen underskriver som hovedregel årsrapporten med en ledelsespåtegning; uden for klasse D kan påtegningen undlades, hvis ledelsen kun består af ét medlem (paragraf 9 og 9 a).
• Regulerer revision. Hvem der skal have revision, og hvem der kan fravælge den (paragraf 135).
• Fastsætter frister og sanktioner. Indsendelse, påkravsbreve, afgifter og i sidste ende tvangsopløsning (paragraf 138, 150 og 151).

Hvornår har du brug for at kende årsregnskabsloven?

For de fleste ejerledere er loven noget, revisoren holder styr på. Men der er situationer, hvor du selv bør kende reglerne:

• Du stifter et ApS eller A/S, og der skal aflægges årsrapport fra første regnskabsår.
• Virksomheden vokser, og du nærmer dig grænserne for en ny regnskabsklasse eller for fravalg af revision.
• Du overvejer at fravælge revision for at spare tid og penge.
• Ledelsen skifter, og den nye ledelse overtager ansvaret for den næste årsrapport.
• Du vil omlægge regnskabsåret, fx så det passer med en sæson eller en koncern.

En enkeltmandsvirksomhed skal ikke indsende årsrapport, men en frivillig årsrapport til eksternt brug skal mindst følge klasse A. Bogføringen skal dog stadig følge bogføringsloven.

Regnskabsklasserne i overblik

Grænserne gælder, når virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af de tre størrelser.

Kilde: årsregnskabsloven paragraf 7, 22 a og 135 samt Erhvervsstyrelsens vejledning om årsrapporter.

Hvem er omfattet?

Pligten til at indsende årsrapport gælder kapitalselskaber (A/S, ApS, P/S), erhvervsdrivende fonde, virksomheder med begrænset ansvar, SCE-selskaber, medarbejderinvesteringsselskaber og interessent- og kommanditselskaber, hvor alle ansvarlige deltagere er kapitalselskaber.

Ifølge Erhvervsstyrelsens vejledning om årsrapporter skal disse ikke indsende årsrapport: enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre virksomheder, I/S og K/S, hvor den fuldt ansvarlige ejer ikke er et kapitalselskab, samt virksomheder under konkurs. Andre kan indsende en undtagelseserklæring i stedet, fx andelsselskaber og foreninger med begrænset ansvar, der ikke overskrider to af grænserne 7 mio. kr. i balance, 14 mio. kr. i nettoomsætning og 10 heltidsansatte.

Revisors rolle afhænger af klassen. Klasse B, C og D skal som udgangspunkt have revision. En klasse B-virksomhed kan i stedet vælge Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder, og den kan helt fravælge revision, hvis den ikke overskrider to af grænserne 4 mio. kr. i balance, 8 mio. kr. i nettoomsætning og 12 heltidsansatte. Der er undtagelser:

• Har balancesummen oversteget 50 mio. kr. to år i træk, kan revision ikke fravælges.
• Virksomheder i en klassificeret risikobranche skal have en revisorerklæring, når nettoomsætningen to år i træk overstiger 5 mio. kr.
• Revisionsfravalg er udelukket ved de lovovertrædelser, paragraf 135 a nævner, når virksomheden, en tilknyttet virksomhed eller den, der har bestemmende indflydelse, har vedtaget et endeligt bødeforelæg eller fået en endelig dom; det gælder det pågældende regnskabsår og de to følgende.

Revisionen dækker årsregnskabet. Ledelsesberetningen revideres ikke, men revisor skal udtale sig om den.

Hvad skal du konkret gøre?

1. Find jeres regnskabsklasse. Tjek balancesum, nettoomsætning og antal heltidsansatte for de seneste to år.
2. Beslut revisionsformen i god tid. Revision, udvidet gennemgang efter erklæringsstandarden eller fravalg, hvis I opfylder betingelserne.
3. Sørg for at bogføringen er afstemt, så tallene kan bære en årsrapport.
4. Få årsrapporten underskrevet af hele ledelsen og godkendt på generalforsamlingen. Dirigentens navn og godkendelsesdatoen skal stå på forsiden.
5. Indberet digitalt via Virk, så den er modtaget senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning (4 måneder for klasse D). Det er modtagelsestidspunktet hos Erhvervsstyrelsen, der tæller, og der kan ikke dispenseres fra fristen.
6. Gem et eksemplar, der er underskrevet af alle ledelsesmedlemmer. Det er ledelsens ansvar.

Hvad sker der, hvis du ikke gør det?

Er årsrapporten ikke modtaget til tiden, sender Erhvervsstyrelsen et påkravsbrev til virksomhedens digitale postkasse med to frister:

• 8 hverdage. Kommer årsrapporten inden da, sker der ikke mere.
• Efter de 8 hverdage udløser forsinket indsendelse afgift pr. medlem af den øverste ledelse: 500, 2.000 eller højst 3.000 kr. for henholdsvis første, anden eller tredje påbegyndte måned, regnet fra den oprindelige indsendelsesfrist (paragraf 151).
• 4 uger. Er årsrapporten stadig ikke modtaget, kan styrelsen bede skifteretten om at opløse virksomheden (paragraf 150).

Det fritager ikke i sig selv ledelsen, at fejlen er begået af ansatte eller rådgivere (paragraf 152). Overtrædelser af lovens indholdskrav kan straffes med bøde, og forældelsesfristen er 5 år (paragraf 164).

Kontrollen er også blevet mere automatisk. Erhvervsstyrelsen modtager hvert år mere end 336.000 årsrapporter og kører digitale modtagekontroller, hvor nogle fejl afviser årsrapporten med det samme, mens andre giver en advarsel. Bagefter udtages et antal årsrapporter til manuel, risikobaseret kontrol.

Hvor passer et AI-lag ind?

Årsregnskabsloven kan ikke automatiseres væk. Ledelsen skal stadig tage stilling, underskrive og stå på mål for tallene, og revisor afgiver sin erklæring. Men en stor del af tiden før en årsrapport går med at finde, samle og rydde op, og her kan et AI-lag oven på bogføringssystemet hjælpe:

• Indsamle det manglende. Gennemgå bogføringen for posteringer uden bilag og sende en påmindelse til den, der har foretaget købet.
• Forberede afstemninger. Matche bankposteringer med fakturaer og lægge de poster frem, der ikke går op.
• Holde øje med grænserne. Følge balancesum, omsætning og antal ansatte, så I opdager i tide, når I nærmer jer en ny regnskabsklasse eller mister muligheden for at fravælge revision.
• Skrive udkast. Lave et første udkast til ledelsesberetningens beskrivelse af årets aktiviteter ud fra tallene, som ledelsen så retter til.
• Huske fristerne. Påminde om generalforsamling og indberetning, før påkravsbrevet kommer.

AI kan ikke vurdere, om et regnskabsmæssigt skøn er forsvarligt, og det kan ikke underskrive noget. Alt, hvad laget foreslår, skal en person godkende. Læs mere om, hvordan et AI-lag kan kobles på et eksisterende regnskabsprogram.

Sådan griber du det an

1. Slå jeres regnskabsklasse og revisionspligt fast for indeværende år, og skriv grænserne ned.
2. Aftal en årsplan med revisor eller bogholder: hvornår bogføringen lukkes, hvornår udkastet er klar, og hvornår generalforsamlingen holdes.
3. Gør det til en fast rutine at afstemme bank og bilag hver måned, så årsafslutningen ikke bliver en oprydning.
4. Find de manuelle trin, der tager mest tid, fx at jagte bilag, og overvej om de kan automatiseres.
5. Sæt fristen for indberetning i kalenderen med god margin, og husk at det er modtagelsen hos Erhvervsstyrelsen, der tæller.

Agent360 kan hjælpe med at vælge eller bygge integrationslaget, der samler jeres regnskabsmateriale. Kontakt os, hvis I vil tage en snak om det.

Kilder

• Bekendtgørelse af årsregnskabsloven, LBK nr. 402 af 23/03/2026: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/402 (læst 9/10-2026)
• Erhvervsstyrelsen, Vejledning om årsrapporter: https://erhvervsstyrelsen.dk/regnskaber (læst 9/10-2026)
• Erhvervsstyrelsen, Regnskabskontrol generelt: https://erhvervsstyrelsen.dk/regnskabskontrol-generelt (læst 9/10-2026)

Ofte stillede spørgsmål

Skal en enkeltmandsvirksomhed indsende årsrapport?

Nej. En enkeltmandsvirksomhed skal ikke indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen, men laver den en frivillig årsrapport til eksternt brug, skal den mindst følge regnskabsklasse A. Bogføringen skal stadig følge bogføringsloven.

Hvornår kan et ApS fravælge revision?

Når selskabet er i regnskabsklasse B og i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af grænserne 4 mio. kr. i balance, 8 mio. kr. i nettoomsætning og 12 heltidsansatte. Revision kan dog ikke fravælges, hvis balancesummen har oversteget 50 mio. kr. to år i træk, eller hvis virksomheden er ramt af de lovovertrædelser, paragraf 135 a nævner.

Hvad koster det at indsende årsrapporten for sent?

Det koster en afgift pr. medlem af den øverste ledelse på 500, 2.000 eller højst 3.000 kr. for henholdsvis første, anden eller tredje påbegyndte måned, regnet fra den oprindelige frist, hvis årsrapporten ikke er modtaget inden 8 hverdage efter Erhvervsstyrelsens påkravsbrev. Er den stadig ikke modtaget efter 4 uger, kan styrelsen bede skifteretten om at opløse virksomheden.