Arbejdsmiljøloven: hvad den kræver af dig som arbejdsgiver

Kort fortalt: Arbejdsmiljøloven pålægger enhver arbejdsgiver at sørge for, at arbejdet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, både fysisk og psykisk. Loven gælder fra den første ansatte og kræver samarbejde med medarbejderne, en skriftlig arbejdspladsvurdering, instruktion og tilsyn med arbejdet samt faste hvileperioder. Arbejdstilsynet kontrollerer, at reglerne overholdes, ofte ved uanmeldte besøg, og kan give påbud, udstede bødeforelæg eller politianmelde.

Hvis du er endt her, er det måske fordi du har ansat din første medarbejder, fordi virksomheden nærmer sig ti ansatte, eller fordi Arbejdstilsynet har været forbi. Her får du et roligt overblik over lovens hovedpligter, hvem de gælder for, og hvad Arbejdstilsynet kigger efter. Selve arbejdspladsvurderingen har vi gennemgået i en særskilt guide til APV, så den holder vi kort her.

Hvad er arbejdsmiljøloven, og hvad gør den?

Lov om arbejdsmiljø gælder i dag som lovbekendtgørelse nr. 442 af 24. april 2026. Den er senest ændret ved lov nr. 804 af 24. september 2026 om id-kort på byggepladser, hvis ændringer af arbejdsmiljøloven træder i kraft 1. januar 2027 og handler om Arbejdstilsynets oplysninger om byggepladser. Lovens formål står i paragraf 1: et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, og et grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.

I praksis gør loven især seks ting:

• Placerer ansvaret hos arbejdsgiveren. Arbejdsforholdene skal være fuldt forsvarlige (paragraf 15), og pligterne gælder også for den, der leder eller deltager i ledelsen af virksomheden (paragraf 23).
• Kræver samarbejde. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal foregå i samarbejde mellem arbejdsgiver, arbejdsledere og ansatte (kapitel 2).
• Kræver en arbejdspladsvurdering (APV) med risikovurdering, skriftlig handlingsplan og opfølgning (paragraf 15 a).
• Kræver instruktion og tilsyn. De ansatte skal kende farerne ved deres arbejde og have den nødvendige oplæring og instruktion (paragraf 17), og der skal føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres forsvarligt (paragraf 16).
• Sætter rammer for arbejdstiden. De ansatte skal have mindst 11 sammenhængende timers hvile inden for hver periode på 24 timer og et ugentligt fridøgn (paragraf 50 og 51).
• Giver Arbejdstilsynet beføjelser til at komme ind på arbejdsstedet uden retskendelse, tale med ansatte uden andre til stede og give påbud (paragraf 76 og 77).

Hvornår har du brug for at kende arbejdsmiljøloven?

Fra den dag nogen udfører arbejde for dig. Loven omfatter arbejde, der udføres for en arbejdsgiver (paragraf 2), og der er ingen nedre grænse for antal ansatte. Der er dog nogle tidspunkter, hvor reglerne ændrer sig for en voksende virksomhed:

• Ved 10 ansatte skal samarbejdet organiseres i en arbejdsmiljøorganisation (AMO) med arbejdsleder og valgt arbejdsmiljørepræsentant (paragraf 6 a).
• Ved 35 ansatte skal AMO have to niveauer: grupper til de daglige opgaver og et udvalg til de overordnede (paragraf 6 b).
• Når ændringer i arbejdet kan påvirke arbejdsmiljøet, skal der gennemføres en arbejdspladsvurdering; arbejdsmiljøforholdene skal desuden afdækkes mindst hvert tredje år (paragraf 15 a, stykke 3).
• Når I bruger vikarer. Arbejdstilsynet skriver, at det er virksomheden, der bruger vikaren, og ikke vikarbureauet, der er arbejdsgiver efter arbejdsmiljøloven.

Tegn på at I er bagud: ingen ved, hvem der sidder i AMO, den årlige planlægning af arbejdsmiljøsamarbejdet er ikke holdt, eller nye medlemmer af AMO har ikke fået den obligatoriske uddannelse.

Hvad kræves af hvem?

Hvem er omfattet?

Alt arbejde, der udføres for en arbejdsgiver. Undtaget er arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, arbejde der udelukkende udføres af familiemedlemmer i arbejdsgiverens husstand, og egentlig militærtjeneste (paragraf 2), dog med særlige regler for unge under 18 år.

Hvem der er arbejdsgiver, afgøres efter en samlet vurdering. Ifølge Arbejdstilsynets vejledning om arbejdsgiverpligter lægges der bl.a. vægt på, om personen modtager instruktioner, får stillet redskaber til rådighed og ikke selv bærer risikoen for resultatet. Der behøver ikke at være en ansættelseskontrakt, og man kan også være arbejdsgiver for frivillige. Pligterne ligger hos den øverste ledelse, typisk ejeren eller direktøren, også når det i praksis er andre, der planlægger de ansattes arbejde.

Hvad skal du konkret gøre?

1. Afklar organiseringen. Med 1-9 ansatte sker samarbejdet ved løbende direkte dialog. Fra 10 ansatte skal der være en AMO (paragraf 6, 6 a og 6 b).
2. Hold den årlige planlægning. Arbejdsgiveren skal hvert år tilrettelægge samarbejdet for det kommende år sammen med de ansatte. I virksomheder med 1-9 ansatte skal arbejdsgiveren desuden hvert år drøfte med de ansatte, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø i virksomheden (paragraf 6 d). Mangler den, skal I hente ekstern sagkyndig bistand (paragraf 12).
3. Lav og vedligehold APV'en, og sørg for at handlingsplanen er tilgængelig for ledere, ansatte og Arbejdstilsynet (paragraf 15 a).
4. Instruér og oplær. Sørg for, at de ansatte kender farerne ved arbejdet og får den nødvendige oplæring, og hold øje med, at arbejdet udføres forsvarligt (paragraf 16 og 17).
5. Planlæg arbejdstiden med 11 timers hvile og ugentligt fridøgn. Fraviges reglerne på grund af fx ulykker eller maskinsammenbrud, skal fravigelsen dokumenteres skriftligt (paragraf 52).
6. Del Arbejdstilsynets afgørelser og skriftlige påbud med arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter (paragraf 18).

Hvad sker der, hvis du ikke gør det?

Arbejdstilsynet skriver på sin side om tilsyn, at det fører ca. 40.000 tilsyn om året, at langt de fleste tilsyn ikke varsles på forhånd, og at et tilsyn typisk varer to til seks timer. Den tilsynsførende ser bl.a. på virksomhedens egen arbejdsmiljøindsats, ergonomi, støj og ulykkesrisiko.

Finder Arbejdstilsynet overtrædelser, kan det ifølge siden om Arbejdstilsynets reaktioner reagere med strakspåbud, påbud med frist, påtale, administrativt bødeforelæg eller politianmeldelse. Får I et påbud, skal I inden fristen melde tilbage via Arbejdstilsynets selvbetjening, hvordan problemet er løst.

Efter paragraf 82 kan overtrædelse af bl.a. paragraf 15, 15 a, 16 og 17 straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år, og op til 2 år, hvis overtrædelsen har ført til en ulykke med alvorlig personskade eller død. Ved visse overtrædelser skal der lægges vægt på virksomhedens størrelse, når straffen udmåles. Paragraf 83 giver mulighed for at pålægge arbejdsgiveren bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom.

Hvor passer et AI-lag ind?

Meget af arbejdsmiljøarbejdet er administration: frister, referater, vagtplaner og opfølgning. Det er dér, et AI-lag kan aflaste. Konkrete eksempler:

• Holde styr på frister. Påmindelser om AMO-uddannelse inden for 3 måneder, den årlige planlægning, opdatering af APV og fristen på et påbud.
• Tjekke vagtplaner, før de sendes ud. Et flow kan markere vagter, der ikke giver 11 timers sammenhængende hvile inden for 24 timer, så planlæggeren kan rette dem. Har I et vagtplansystem, kan tjekket ligge oven på det.
• Gøre påbud til handlinger. AI kan læse et påbud eller en besøgsrapport og foreslå konkrete opgaver med ansvarlig og frist, som en leder godkender.
• Samle henvendelser. Når medarbejdere melder et problem, kan AI sortere henvendelserne og sende dem til rette person i AMO.

Det AI ikke kan: vurdere, om et arbejdsforhold er fuldt forsvarligt, overtage ledelsens ansvar eller erstatte samtalen med medarbejderne. Vær også opmærksom på, at oplysninger om helbred og fravær er personoplysninger. Data bruges i øvrigt også på den anden side af bordet: Arbejdstilsynet udtager ifølge sin egen beskrivelse virksomheder til tilsyn bl.a. ud fra risikomodeller, og loven pålægger beskæftigelsesministeren at fastsætte regler om, hvordan Arbejdstilsynet kan bruge kunstig intelligens i det arbejde (paragraf 72).

Sådan griber du det an

1. Tæl jeres ansatte og afgør, om I skal have en AMO, og på hvor mange niveauer.
2. Find jeres APV og tjek datoen og handlingsplanen.
3. Sæt de faste frister i kalenderen: årlig planlægning, AMO-uddannelse og opdatering af APV.
4. Gennemgå instruktioner og vagtplaner for de opgaver og vagtformer, der har størst risiko.
5. Lav en enkel plan for tilsynsbesøg: hvem tager imod, hvor ligger dokumenterne, og hvem melder tilbage på et påbud.

Hvis I vil have hjælp til at samle arbejdsmiljødata fra de systemer, I allerede bruger, kan Agent360 hjælpe med at vælge eller bygge integrationslaget, skriv til os her.

Kilder

• Arbejdsmiljøloven, LBK nr. 442 af 24/04/2026 (Retsinformation): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/442 (læst 9/10-2026)
• Lov nr. 804 af 24/09/2026 om id-kort på byggepladser (Retsinformation): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/804 (læst 9/10-2026)
• Arbejdstilsynet, Hvem har arbejdsgiverpligter?: https://at.dk/kend-din-rolle/arbejdsgiver/hvem-har-arbejdsgiverpligter/ (læst 9/10-2026)
• Arbejdstilsynet, Tilsyn: https://at.dk/kend-din-rolle/tilsyn/ (læst 9/10-2026)
• Arbejdstilsynet, Arbejdstilsynets reaktioner: https://at.dk/kend-din-rolle/arbejdstilsynets-reaktioner/ (læst 9/10-2026)

Ofte stillede spørgsmål

Gælder arbejdsmiljøloven, hvis jeg kun har én ansat?

Ja. Loven gælder fra den første ansatte, fordi den omfatter alt arbejde, der udføres for en arbejdsgiver, og der er ingen nedre grænse for antal ansatte. Undtaget er bl.a. arbejde i arbejdsgiverens private husholdning og arbejde, der udelukkende udføres af familiemedlemmer i arbejdsgiverens husstand.

Hvornår skal en virksomhed have en arbejdsmiljøorganisation?

Fra 10 ansatte skal samarbejdet organiseres i en arbejdsmiljøorganisation med arbejdsleder og valgt arbejdsmiljørepræsentant, og fra 35 ansatte skal den have to niveauer. Med 1-9 ansatte sker samarbejdet ved løbende direkte dialog.

Hvad er straffen for at overtræde arbejdsmiljøloven?

Overtrædelse af bl.a. reglerne om forsvarlige forhold, APV, tilsyn og instruktion kan straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år, og op til 2 år, hvis overtrædelsen har ført til en ulykke med alvorlig personskade eller død. Arbejdstilsynet kan også reagere med strakspåbud, påbud med frist, påtale, administrativt bødeforelæg eller politianmeldelse.