AI-mentorforløb: I lærer det, og I ejer det bagefter
Et 1:1-forløb for én person hos jer, typisk ejeren. Over tre møder hos jer sætter vi AI op i jeres hverdag og lærer deltageren at bruge og udbygge det selv. Før hvert møde får deltageren et hæfte skrevet til jeres virksomhed, og efter sidste møde holder vi et eftersyn online. Prisen er 30.000 kr. ekskl. moms for hele forløbet.
3 møder
1:1 hos jer, hver anden uge
Hæfter
før hvert møde
1 eftersyn
online cirka en måned efter
30.000 kr.
ekskl. moms
Sådan forløber det
| Inden mødet | Det laver vi | Bagefter kan I | |
|---|---|---|---|
| Møde 1 | Et hæfte om, hvad AI kan og ikke kan i jeres fag | Vi sætter værktøjerne op og aftaler reglerne for jeres data | Bruge AI til jeres egne opgaver, inden for reglerne |
| Møde 2 | Et hæfte om at koble AI til de systemer, I bruger | Vi kobler de systemer på, I har givet os adgang til, og bygger den første opgave | Lade AI arbejde med jeres egne data |
| Møde 3 | Et hæfte om at fortsætte selv | Vi samler op på det, I har brugt siden møde 2, og gør jer klar til at fortsætte uden os | Fortsætte og udbygge uden os |
| Eftersyn | - | Online: hvad virker, hvad bliver brugt, og et forslag til jeres første projekt | - |
Det får I
- Har I Copilot i Microsoft 365, beholder den mail og dokumenter, og vi sætter resten op.
- Et AI-værksted på jeres computer til alt det andet, fx Claude. Licensen køber I selv i eget navn, og det, I bygger i værkstedet, ejer I.
- Ét ark, der siger, hvilke data der må bruges i hvilken AI.
- Hæfterne og jeres egen portal med det hele samlet.
- Vi skriver selv til jeres leverandører om de adgange, der skal til, og I er med på kopi hele vejen. Hvilke systemer der kan kobles på, afhænger af jeres leverandører.
- Vi hoster ikke jeres AI-værktøjer. Forbindelserne sættes op på jeres computer med jeres egne nøgler, og det er jeres, også når forløbet slutter. Jeres portal med hæfterne ligger hos os og er omfattet af en databehandleraftale.
Underviser
Gustav Louv, stifter af Agent360.
Spørgsmål
Hvad koster det?
30.000 kr. ekskl. moms for hele forløbet, betalt forud: tre møder, opsætningen, hæfterne, support undervejs og eftersynet. Licenser til jeres AI-værktøjer køber I selv.
Hvem skal være med?
Én person, typisk ejeren. Forløbet er 1:1, og deltageren har sin egen computer med.
Hvornår starter vi?
Første møde holdes senest fire uger efter, at vi har modtaget jeres betaling, medmindre I selv ønsker en senere dato. Derefter er der 14 dage mellem møderne, altså fire uger fra første til sidste møde, og et eftersyn online cirka en måned efter. Vi aftaler ugedagen sammen.
Skal vi have noget på forhånd?
Deltageren har sin egen computer med og læser hæftet før hvert møde. I giver os adgang til de systemer, vi skal koble på, og til jeres IT-leverandør, så vi før første møde kan spørge, hvilke licenser I har.
Hvem ejer det, I sætter op for os?
I ejer jeres data, nøgler og den opsætning, vi laver til jer. Vores generelle værktøjer og skabeloner må I bruge i jeres egen virksomhed, men de er stadig vores.
Hvad med AI Act?
Bruger I AI i dag, kræver AI Act allerede, at I tager skridt til at støtte, at medarbejderne lærer at bruge den forsvarligt (artikel 4). Forløbet er en konkret del af den indsats, og vi sætter jeres AI op efter reglerne for jeres branche. Forløbet er ikke en certificering og ingen garanti for, at I overholder loven. Vil I bruge AI til at udvælge kandidater eller medarbejdere eller til kreditvurdering, kræver det mere end forløbet, så tal med os først.
Kan vi skrive til jer bagefter?
Ja, frem til eftersynet. Det, I vil bygge bagefter, tilbyder vi som et projekt.
Hvad hvis I ikke kan starte?
Kan vi ikke holde første møde senest fire uger efter, at vi har modtaget jeres betaling, får I hele beløbet tilbage. Det gælder ikke, hvis I selv ønsker en senere start eller forsinkelsen skyldes jer.
Må vi bruge AI på CPR-numre eller helbredsoplysninger?
Ikke i standardforløbet. Her bruger vi ikke CPR-numre eller personhenførbare løn-, skatte- og helbredsoplysninger i AI-værktøjerne. Vil I bruge den slags data i AI, så tal med os først.