Apollo.io Alternativ til Danske Teams: Sådan Vælger du B2B-data og Overholder GDPR (2026)
Hvorfor danske teams leder efter et alternativ til Apollo.io, hvilke kilder til dansk B2B-data der findes, hvilke GDPR-spørgsmål du skal stille leverandøren, og hvordan du tester før du køber.
Indholdsfortegnelse
Hvorfor leder danske teams efter et alternativ til Apollo.io?
Apollo.io er et udbredt værktøj til B2B-prospektering med en stor global kontaktdatabase og funktioner til mails og sekvenser. De grunde, danske teams oftest nævner for at kigge sig om, er tre: kontaktdata på danske virksomheder og beslutningstagere er ikke altid så fyldige eller opdaterede som i USA, det kan være svært at dokumentere retsgrundlaget for brugen af en tredjepartsdatabase med personoplysninger om EU-borgere, og prisen skal stå mål med det, man faktisk kan bruge. Det rigtige spørgsmål er ikke, hvilket værktøj der er "bedst", men hvilken kombination af kilder der giver jer de rigtige danske kontakter, lovligt og til en pris, der giver mening.
TL;DR:
- Ingen tredjepartsdatabase dækker det danske marked fuldstændigt. Test med jeres egne målgrupper, før I køber.
- Danske virksomhedsdata er gratis og pålidelige i CVR-registret. Kontaktoplysninger på personer skal I finde andre steder, og de skal behandles lovligt.
- GDPR er jeres ansvar, ikke leverandørens. Stil de rigtige spørgsmål, få en databehandleraftale, og dokumentér jeres grundlag.
- Data er kun råstoffet. Det, der skaber møder, er prioritering, relevante henvendelser og opfølgning.
Hvad leverer en B2B-database, og hvad leverer den ikke?
Det er nyttigt at skille fire ting ad, fordi værktøjerne blander dem:
| Lag | Hvad det er | Eksempler på kilder |
|---|---|---|
| Virksomhedsdata | Navn, adresse, branche, størrelse, regnskab, ejere | CVR-registret, regnskaber, egne lister |
| Kontaktdata | Navn, titel, mail, telefon på personer | Tredjepartsdatabaser, LinkedIn, jeres eget CRM |
| Signaler | Tegn på, at nu er et godt tidspunkt: jobskifte, vækst, nye ansættelser, teknologivalg | LinkedIn, nyheder, hjemmesider, jeres egne data |
| Outreach | Sekvenser af mails og opkald, booking | Værktøjer til outreach, jeres CRM |
En database kan være stærk i ét lag og svag i et andet. Når en leverandør siger "275 millioner kontakter", siger det ikke noget om, hvor mange af dem der er danske, korrekte og lovlige at kontakte.
De fem kilder til dansk B2B-data, du kan kombinere
1. CVR-registret
Det officielle register over danske virksomheder er grundstenen. Du får virksomhedens navn, adresse, branche, antal ansatte (som interval), ejere og ledelse, og de tilgængelige regnskabsoplysninger. Data er opdateret, fordi virksomheder har pligt til at indberette. Det er gratis at slå op på datacvr.virk.dk. Til systematisk brug findes der åbne datasæt og adgang via Virk.
Begrænsning: CVR indeholder ikke mails, mobilnumre eller LinkedIn-profiler til personer. Virksomheder kan desuden have reklamebeskyttelse. Respekter den.
2. LinkedIn
Her findes de fleste danske beslutningstagere, og profilerne opdateres af brugerne selv. Det er stærkt til research af beslutningstagere og til at se signaler som jobskifte. Vær opmærksom på, at brug af LinkedIn til masseindsamling af data kan være i strid med deres vilkår, og at kontaktoplysninger ikke ligger i profilen.
3. Værktøjer til at finde mails og telefonnumre
Der findes mange værktøjer, der gætter eller verificerer mails og numre ud fra navn og domæne, og nogle, der trækker kontaktoplysninger ud af LinkedIn-profiler. Kvaliteten varierer, og dækningen af danske kontakter er skiftende. Verificér altid mails, før I sender, for at undgå, at mange afsendelser bouncer og skader jeres afsenderomdømme.
4. Signaler om timing
Jobopslag, nye ansættelser, nye ejere, finansiering, ændringer på hjemmesiden og den slags kan fortælle, at en virksomhed er i en situation, hvor jeres tilbud er relevant. Nogle leverandører sælger "købsintention" som data. Spørg til, hvordan den måles, og hvor den er indsamlet.
5. Jeres egne data
Den glemte kilde. Jeres CRM, jeres gamle tilbud, tidligere kunder og henvendelser, der aldrig blev fulgt op. Det er kontakter, I allerede har en relation til, og de er ofte de nemmeste at komme i gang med. Et system kan gennemgå arkivet, sortere efter en regel, I selv kan læse, og lave udkast, som sælgeren godkender. Se et eksempel på use-cases-siden.
Sådan bygger du en målliste uden at købe data
Her er en arbejdsgang, der kun bruger gratis eller jeres egne kilder, og som du kan gøre bedre senere ved at tilføje en betalt kilde:
- Definér målgruppen skriftligt. Branche, størrelse, region og de signaler, der gør en virksomhed interessant. Skriv også, hvem I ikke vil kontakte.
- Hent virksomhederne fra CVR. Filtrér på branchekode, størrelse og region. Du får en liste med virksomhedsnavne og CVR-numre.
- Find de rigtige roller. Tjek virksomhedernes hjemmesider og LinkedIn for den eller de personer, der beslutter på jeres område. Skriv rollen ned, ikke kun navnet.
- Berig med det, I allerede ved. Slå virksomhederne op i jeres CRM: er de kunder, tidligere kunder eller tabte tilbud? Fjern dem, I ikke skal kontakte.
- Tjek frabedt kontakt. Match mod jeres egen liste over dem, der har bedt om ikke at blive kontaktet. Respekter reklamebeskyttelse.
- Prioritér. Giv hver virksomhed en score efter kriterier, I selv kan læse. En AI kan lave første udkast til scoren og vise, hvorfor, men I bestemmer kriterierne.
- Skriv til færre, bedre. Start med en lille gruppe og en henvendelse, der nævner noget konkret om virksomheden.
- Log alt i CRM, inklusive kilden til hver oplysning, så I kan dokumentere grundlaget, hvis nogen spørger.
Det er mere arbejde end at købe en liste. Til gengæld ved I, hvor hver oplysning kommer fra, og I kan forsvare brugen over for den, I kontakter.
GDPR: spørgsmål til enhver dataleverandør
Inden I underskriver, skal I have svar på disse spørgsmål:
- Databehandleraftale. Tilbyder de en, der dækker kravene? Hvem er dataansvarlig, og hvem er databehandler?
- Retsgrundlag. På hvilket grundlag har leverandøren indsamlet oplysningerne, og hvad er jeres eget grundlag for at bruge dem? Til B2B-prospektering bruges ofte legitim interesse, som kræver en dokumenteret afvejning.
- Hvor ligger data? I EU/EØS eller i et tredjeland? Hvilket overførselsgrundlag?
- Information til de registrerede. Når I bruger oplysninger, I ikke selv har indsamlet, skal I som udgangspunkt informere personen, senest ved første kontakt og inden for en måned (GDPR artikel 14). Hvordan gør I det?
- Frabedt kontakt. Hvordan håndteres anmodninger om ikke at blive kontaktet eller om sletning? Opdateres jeres import automatisk?
- Friskhed. Hvornår er data sidst verificeret? Hvad er procenten af mails, der bouncer?
Det er jeres virksomheds ansvar at sikre, at brugen er lovlig. En leverandør, der siger "vi er GDPR-compliant", fritager jer ikke. Overtrædelser kan give bøder op til 20 millioner euro eller 4 procent af den globale omsætning, men den mere realistiske risiko er tabt omdømme og klager fra de personer, I kontakter.
Det her er ikke juridisk rådgivning. Få jeres jurist eller databeskyttelsesrådgiver med.
Sådan tester du en leverandør, før du køber
Brug en gratis prøve eller en kort aftale, og test med jeres egne målgrupper:
Test 1: Dækning. Tag 50 til 100 konkrete danske virksomheder fra jeres målgruppe. Hvor mange findes i databasen? Hvor mange har den rigtige beslutningstager?
Test 2: Rigtighed. Kontrollér et udsnit af mails og telefonnumre manuelt. Brug en mail-validator. Hvor mange er forkerte eller forældede?
Test 3: Dokumentation. Få databehandleraftalen, oplysninger om hosting og en beskrivelse af, hvordan sletning og frabedt kontakt håndteres.
Test 4: Integration. Læg kontakterne ind i jeres CRM. Bliver felterne rigtige? Sker der dubletter? Overføres frabedt kontakt begge veje?
Test 5: Resultatet. Hvor mange af de kontakter, I faktisk brugte, blev til svar og møder? Det er den eneste måling, der tæller til sidst.
Skriv resultaterne ned og sammenlign to eller tre kandidater. Vælg ud fra jeres tal, ikke leverandørens.
Hvad koster det at finde et kvalificeret lead?
Pris pr. kontakt er en dårlig målestok. Det afgørende er prisen pr. kvalificeret lead og i sidste ende prisen pr. booket møde:
(Omkostninger til data + værktøjer + tid) ÷ (antal kvalificerede leads eller møder) = pris pr. lead eller møde
Medregn jeres egen tid på at rense, verificere og supplere data. En billig database med mange forkerte kontakter bliver hurtigt dyr, hvis sælgerne bruger tid på dem. Mål over en måned, før I beslutter.
Hvad kan AI bygges oven på dataene?
Når I har dataene, er der stadig meget arbejde mellem en liste og et møde. Det er her, AI kan hjælpe:
- Prioritering. Scoring efter kriterier, I selv har defineret: branche, størrelse, signaler, tidligere kontakt. Systemet viser, hvorfor en virksomhed er på listen.
- Research og brief. En kort sammenfatning af virksomheden og personen, så sælgeren starter forberedt.
- Udkast. Et første udkast til en personlig henvendelse, som sælgeren retter og sender.
- CRM. Referat, felter og næste opfølgning efter samtalen, som forslag. Se CRM-eksemplet og vores salgscockpit.
- Opfølgning. Påmindelser og udkast til dem, der sagde "ikke nu".
Agent360 sælger ikke en kontaktdatabase, og vi leverer ikke data. Vi bygger AI-løsninger i jeres egne systemer, ovenpå de data, I allerede har eller har et grundlag for at bruge.
Hvilken tilgang passer til hvilken situation?
| Situation | Overvej |
|---|---|
| Lille team, begrænset budget | Start med CVR, LinkedIn og jeres eget CRM. Tilføj et værktøj til at finde og verificere mails, hvis behovet er der. |
| Voksende team, behov for volumen | Test to eller tre leverandører af kontaktdata med jeres egne målgrupper. Læg vægt på dokumentation og dækning af dansk. |
| Større organisation | Ret fokus mod governance: databehandleraftaler, intern godkendelse, central styring af frabedt kontakt og dokumenteret afvejning af legitim interesse. |
| Mange gamle kontakter og tilbud | Start dér. Det er kontakter med en relation, og det er nemt at måle effekten. |
Der er ikke ét rigtigt valg. Det afhænger af, hvor I er, og hvem I vil nå.
Sådan kan Agent360 hjælpe
Vi bygger AI-løsninger i jeres egne systemer og kalder det Jeres AI-afdeling:
- Vi tænker med jer. Vi kortlægger, hvor tiden går i jeres prospektering og salg, og hvad der er værd at begynde med.
- Vi bygger med jer. Oven på de systemer og data, I har, fx CRM, mail og kalender. I bestemmer, hvad systemet må selv. Alt andet venter på godkendelse.
- Vi holder styr på det. Testet, gennemgået og efter jeres regler for data.
Er du salgschef eller direktør og vil selv forstå, hvad AI kan, har vi et personligt AI-mentorforløb, hvor du lærer på dine egne opgaver, med en mentor ved din side. Du behøver ikke kunne kode.
Se flere eksempler på use-cases-siden.
Ofte stillede spørgsmål om alternativer til Apollo.io
Q: Er det lovligt at bruge Apollo.io i Danmark? Det kan det være, men det kræver, at I har styr på grundlaget. I skal have en databehandleraftale, vide hvor data behandles, have et dokumenteret grundlag (ofte legitim interesse) og opfylde informationspligten over for dem, I kontakterer. Dette gælder også for andre leverandører af kontaktdata. Få en jurist til at vurdere jeres konkrete brug.
Q: Kan jeg flytte mine lister fra Apollo til et andet værktøj? De fleste værktøjer kan eksportere de kontakter og lister, I selv har lagt ind, og importere dem som CSV. Data, som leverandøren selv ejer, må I normalt ikke tage med til en konkurrent. Tjek vilkårene.
Q: Hvilke gratis kilder til dansk B2B-data findes der? CVR-registret er gratis og er det mest pålidelige for virksomhedsdata. LinkedIn har en gratis søgning. Mange værktøjer til at finde mails har en gratis prøve, som er rigtig til at teste kvaliteten, men sjældent nok til produktiv brug.
Q: Hvilken database har den bedste dækning af danske virksomheder? Ærligt svar: ingen tredjepartsdatabase er fremragende på dansk. Den bedste dækning får I ved at kombinere CVR, LinkedIn og en eller to kontaktdatakilder, som I har testet med jeres egne målgrupper, suppleret med jeres egne data.
Q: Kan jeg bruge LinkedIn Sales Navigator som erstatning? Det er et godt værktøj til research og til at finde beslutningstagere og signaler, men det er ikke en komplet erstatning for et værktøj med mails, sekvenser og CRM-kobling. Mange bruger flere værktøjer sammen.
Q: Leverer Agent360 kontaktdata eller leads? Nej. Vi leverer ikke data. Vi bygger AI-løsninger i jeres egne systemer, ovenpå de data, I allerede har eller har et grundlag for at bruge.
Q: Hvad er det første skridt? Skriv jeres målgruppe ned. Test CVR og to eller tre leverandører på 50 til 100 af jeres egne målvirksomheder. Mål, hvor mange kontakter der er rigtige. I de 20 minutters gratis rådgivning kan vi se på jeres opsætning og sige, hvad AI kan tage.
Konklusion
Det rigtige alternativ til Apollo.io er sjældent ét andet værktøj. Det er en kombination af officielle data, LinkedIn, en eller to testede kontaktkilder og jeres egne data, bundet sammen af en proces, der dokumenterer jeres grundlag og prioriterer de rigtige henvendelser. Test med jeres egne målgrupper, stil de rigtige GDPR-spørgsmål, og mål prisen pr. møde, ikke pr. kontakt.
Vil du høre, hvad vi kunne bygge oven på jeres data? Book 20 minutters gratis rådgivning med Agent360. Vi lytter til, hvor tiden går i jeres prospektering, og siger ærligt, hvad der er værd at bygge.
Kilder
- Datatilsynet: vejledninger om behandling af personoplysninger
- datacvr.virk.dk: CVR-registret
- GDPR (forordning 2016/679), artikel 6, 14, 28 og 83
Indhold
Er I i tvivl om reglerne for jeres eget setup?
Vi kigger på hvad I bruger i dag og hvad det kræver: dokumentation, samtykke og hvad EU AI Act betyder for jer. 20 minutter, ingen binding.
Book en gennemgangRelaterede artikler

Faktureringsadresse: Hvad den er, og hvad fakturaen kræver
Forskellen på faktureringsadresse og leveringsadresse, hvad en faktura skal indeholde, og hvornår en forenklet faktura er nok.

Simpelt regnskab: hvad er lovligt for en lille virksomhed?
Må en lille virksomhed føre et simpelt regnskab? Bogføringslovens grundkrav, grænsen på 300.000 kr. og hvornår regnearket ikke rækker.

Årsregnskab: sådan bliver det lavet og indberettet
Årsregnskab forklaret: hvad det indeholder, hvem der laver det, og hvordan årsrapporten indberettes til Erhvervsstyrelsen via Virk.