Faktureringsadresse: Hvad den er, og hvad fakturaen kræver
Faktureringsadressen er der, regningen sendes hen. Her er forskellen på den og leveringsadressen, og hvad en faktura skal indeholde ifølge den juridiske vejledning.
Indholdsfortegnelse
Kort fortalt: Faktureringsadressen er den adresse, regningen er stilet til, altså købers navn og adresse på fakturaen. Leveringsadressen er der, hvor varen eller ydelsen leveres, og de to kan være forskellige. Ifølge den juridiske vejledning på info.skat.dk skal en fuld faktura indeholde både sælgers og købers navn og adresse. Leveringsadressen er ikke på listen over krav, men leveringsdatoen kan være det.
Hvis du er endt her, fordi en kunde vil have regningen sendt til en anden adresse, end varen skal hen til, er det helt almindeligt. Det kræver bare, at jeres system har to adressefelter, og at I ved, hvad der skal stå på fakturaen.
Hvad er en faktureringsadresse, og hvad gør den?
- Den står på fakturaen som en del af købers navn og adresse.
- I en webshop eller et ordresystem er den et felt ved siden af leveringsadressen.
- Den afgør, hvor regningen sendes hen, og hvem i kundens organisation der modtager den.
- For erhvervskunder er det ofte en økonomiafdeling eller et fælles bogholderi, der ikke ligger samme sted som lageret.
Hvornår har du brug for to adresser?
Det er relevant, når en koncern har en central økonomifunktion, når en entreprenør bestiller til en byggeplads, eller når privatkunder sender en gave til en anden. Er alle jeres kunder private, og leverer I altid til samme adresse, som kunden bor på, kan ét felt være nok.
| Adresse | Hvad den bruges til | Krav på en fuld faktura |
|---|---|---|
| Faktureringsadresse | Hvor regningen sendes til | Ja, købers navn og adresse skal stå |
| Leveringsadresse | Hvor varen eller ydelsen leveres | Ikke et krav, men leveringsdatoen skal angives, hvis den afviger væsentligt fra fakturadatoen |
| Sælgers adresse | Hvem der udsteder fakturaen | Ja, sælgers navn og adresse skal stå |
Et par detaljer fra vejledningen om fakturaens indhold: Fakturaen skal også have dato, et fortløbende nummer, sælgers CVR- eller SE-nummer, mængde og art, momsgrundlag, momssats og momsbeløb. Og det er ikke en betingelse for fradragsretten, at leverandørens virksomhed rent faktisk drives fra den adresse, der står på fakturaen.
Reglerne har lempelser. Ifølge vejledningen om forenklede fakturaer kan du i stedet for en fuld faktura udstede en forenklet faktura, når salgsbeløbet er under 3.000 kr., og køberen er en anden registreret virksomhed. Sælger I overvejende eller udelukkende til private, skal I udstede en forenklet faktura eller en kassebon. Den forenklede faktura har ikke krav om købers navn og adresse. Du skal dog altid udstede en fuld faktura blandt andet, hvis køberen er en anden registreret virksomhed, der beder om det, ved arbejde for private, der er omfattet af BoligJob-ordningen, ved ydelser til private på 5.000 kr. eller mere inklusive moms og ved fjernsalg til andre EU-lande.
Hvad koster det?
Selve adressefeltet er normalt ikke den dyre del. Omkostningerne ligger i det, der går galt:
- manuelt arbejde, når adressen er tastet forkert eller mangler
- gentastning, hvis webshoppen og regnskabet ikke taler sammen
- en integration, der skal sørge for, at adressen følger ordren hele vejen
- oprydning i kundestamdata, hvor samme kunde står flere gange med forskellige adresser
Købe standardsystem eller bygge selv?
Standard er det rigtige. Adskilte felter til fakturerings- og leveringsadresse er en grundfunktion, I kan kræve af et system, før I vælger det. En tilpasset løsning giver kun mening, hvis jeres forløb er særligt, fx hvis en koncernkunde har ét hovedkontor, der skal modtage al fakturering, men mange leveringssteder. Så er det integrationen, der er interessant: Adressen skal følge ordren fra webshop eller aftale, over fakturering og videre til regnskabet, uden at nogen taster den ind igen. Læs mere om fakturering.
Hvor passer et AI-lag ind?
AI kan hjælpe, før fakturaen udstedes:
- Læse en bestillingsmail og udfylde både faktureringsadresse og leveringsadresse som udkast.
- Sammenholde virksomhedens navn og adresse med det, I har på kunden, og markere afvigelser.
- Opdage, at et felt mangler, og skrive et udkast til en mail, hvor I beder kunden om oplysningen.
- Samle dubletter i kundestamdata til gennemsyn. Se også AI til fakturahåndtering.
AI kan ikke afgøre, hvem der skal betale, og den skal ikke rette i en udstedt faktura. Skal en faktura annulleres, skal der ifølge vejledningen udstedes en kreditnota, og det bør en person i økonomi tage stilling til. Husk også, at adresser på personer og CVR-numre på enkeltmandsvirksomheder kan være personoplysninger, som Erhvervsstyrelsens vejledning om bogføringsloven nævner.
Sådan griber du det an
- Sørg for, at jeres system har både faktureringsadresse og leveringsadresse som separate felter.
- Beslut, hvad der gælder, når kunden ikke har oplyst en faktureringsadresse. Det er et praktisk råd, ikke et lovkrav, at bruge kundens registrerede adresse.
- Tjek, at fuld-fakturaens øvrige oplysninger er med, især sælgers og købers navn og adresse, dato og fortløbende nummer.
- Gem salgsfakturaen digitalt i den version, kunden fik, som Erhvervsstyrelsens vejledning om bogføringsloven beskriver. Vær også opmærksom på, at en PDF ikke er en e-faktura i Erhvervsstyrelsens forstand. Det er kun strukturerede formater som OIOUBL og Peppol BIS.
- Lad adressen følge ordren automatisk fra webshop eller aftale til faktura og regnskab.
Hvis du vil have hjælp til at vælge eller bygge forbindelsen mellem webshop, fakturering og regnskab, kan Agent360 hjælpe. Skriv til os på agent360.dk/kontakt.
Kilder
- Den juridiske vejledning, A.B.3.3.1.4 Fakturaens indhold, fuld faktura: https://info.skat.dk/data.aspx?oid=2068789 (læst 9/10-2026)
- Den juridiske vejledning, A.B.3.3.1.6 Forenklede fakturaer og kasseboner: https://info.skat.dk/data.aspx?oid=2068791 (læst 9/10-2026)
- Erhvervsstyrelsen, Vejledning om bogføringsloven (version 5, 5. marts 2026): https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-bogfoeringsloven (læst 9/10-2026)
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på faktureringsadresse og leveringsadresse?
Faktureringsadressen er den adresse, regningen er stilet til, altså købers navn og adresse på fakturaen, mens leveringsadressen er der, hvor varen eller ydelsen leveres. De to kan godt være forskellige, fx når en koncern har en central økonomifunktion.
Skal leveringsadressen stå på fakturaen?
Nej, leveringsadressen er ikke et krav på en fuld faktura. Leveringsdatoen skal dog angives, hvis den afviger væsentligt fra fakturadatoen.
Hvornår må man bruge en forenklet faktura?
Når salgsbeløbet er under 3.000 kr., og køberen er en anden registreret virksomhed, og den forenklede faktura har ikke krav om købers navn og adresse. Du skal dog altid udstede en fuld faktura, bl.a. hvis en registreret virksomhed beder om det, ved ydelser til private på 5.000 kr. eller mere inklusive moms og ved fjernsalg til andre EU-lande.
Indhold
Hvad tager tiden hos jer?
Skriv den opgave, der æder mest tid. Vi svarer på, om den er værd at bygge - og siger det også, hvis den ikke er.
Skriv hvad der tager tidenRelaterede artikler

Simpelt regnskab: hvad er lovligt for en lille virksomhed?
Må en lille virksomhed føre et simpelt regnskab? Bogføringslovens grundkrav, grænsen på 300.000 kr. og hvornår regnearket ikke rækker.

Årsregnskab: sådan bliver det lavet og indberettet
Årsregnskab forklaret: hvad det indeholder, hvem der laver det, og hvordan årsrapporten indberettes til Erhvervsstyrelsen via Virk.

IAM: adgangsstyring i SMV, fra medarbejdere til AI-agenter
Hvad er IAM (adgangsstyring)? Forskellen på IAM, SSO og MFA, hvornår en SMV har brug for det, og hvordan AI-agenter får mindst mulige rettigheder.