Spring til hovedindhold
Guides & How-To

Simpelt regnskab: hvad er lovligt for en lille virksomhed?

Et simpelt regnskab er lovligt, så længe grundkravene er opfyldt. Her er reglerne, grænsen på 300.000 kr., og tegnene på at regnearket ikke længere rækker.

Forfatter: Agent360 Redaktion
Publiceret: 19. november 2026
Sidst opdateret: 9. oktober 2026
Læsetid: 6 min. læsning

Kort fortalt: Et simpelt regnskab er lovligt, så længe det opfylder bogføringslovens grundkrav: Alle transaktioner registreres nøjagtigt og snarest muligt, hver registrering kan dokumenteres med et bilag, og materialet gemmes i 5 år. Har virksomheden ikke pligt til at aflægge årsrapport, og har nettoomsætningen ikke oversteget 300.000 kr. i to indkomstår i træk, er der hverken krav om et digitalt bogføringssystem eller en skriftlig beskrivelse af bogføringsprocedurerne. Over grænsen, eller hvis virksomheden er et selskab, rækker et regneark ikke længere.

Hvis du er endt her, driver du måske en lille enkeltmandsvirksomhed, en bibeskæftigelse eller et nystartet firma, og du vil gerne holde regnskabet så enkelt som muligt uden at bryde loven. Det er et fornuftigt ønske. Her får du svar på, hvad «simpelt» lovligt kan betyde, og hvornår det er tid til at gå videre til et rigtigt bogføringssystem.

Hvad er et simpelt regnskab, og hvad gør det?

Med simpelt regnskab mener de fleste en bogføring, der ikke kræver et stort system: fx en kolonne med indtægter, en med udgifter, en mappe med bilag og en bankkonto, der kun bruges til virksomheden. Loven har ikke en særlig kategori, der hedder «simpelt regnskab». Den har nogle grundkrav, der gælder alle, og nogle ekstra krav, der først slår til over en vis størrelse.

Grundkravene i bogføringsloven (lov nr. 700 af 24. maj 2022) gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder, også de helt små:

  • Registrér alle transaktioner nøjagtigt og snarest muligt (paragraf 7). Virksomheder, der ikke kan registrere hvert enkelt salg, fx en torvebod uden kasseapparat, må registrere dagens samlede salg ud fra en daglig kasseopgørelse.
  • Hav et bilag til hver registrering med dato og beløb (paragraf 9). Rettes der i et bilag, skal både det oprindelige indhold og ændringen kunne ses.
  • Sørg for et spor. Tallene i dit regnskab og din skatteopgørelse skal kunne følges tilbage til de enkelte registreringer (paragraf 8).
  • Afstem før indberetninger. Bogføringen skal være afstemt, senest når fristen for fx moms eller skat udløber (paragraf 11).
  • Gem det hele i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører (paragraf 12). Detailbutikkers kassestrimler og lignende interne salgsbilag skal efter bogføringsloven gemmes i ét år fra underskrivelsen af årsregnskabet; andre regler kan kræve længere opbevaring.
  • Beskyt materialet mod at blive ødelagt, forvansket eller misbrugt (paragraf 13).

Om tempoet skriver Erhvervsstyrelsen i sin vejledning om bogføringsloven, at kun virksomheder med ganske få transaktioner kan vente med at registrere til fristen for den lovpligtige indberetning. Som udgangspunkt bør transaktionerne være registreret inden for den løbende måned.

Hvornår er et simpelt regnskab nok?

Et simpelt regnskab kan være nok, når:

  • Virksomheden er personligt ejet og ikke har pligt til at aflægge årsrapport.
  • Nettoomsætningen ikke har oversteget 300.000 kr. i to indkomstår i træk.
  • Der er få transaktioner om måneden, og de ligner hinanden.
  • Du ikke har ansatte, lager eller kunder, der betaler på kredit.

Tegn på at det ikke længere er nok:

  • Omsætningen har passeret 300.000 kr. to år i træk.
  • Du bruger mere tid på at finde bilag end på at bogføre dem.
  • Du bliver momsregistreret, får ansatte eller begynder at sende mange fakturaer.
  • Du har stiftet et ApS, som skal aflægge årsrapport.

Hvad loven kræver af hvem

Situation Grundkrav (registrering, bilag, 5 år) Skriftlig beskrivelse af bogføringsprocedurer Digitalt bogføringssystem
Personligt ejet, omsætning ikke over 300.000 kr. to år i træk Ja Nej Nej
Personligt ejet, omsætning over 300.000 kr. to indkomstår i træk Ja Ja Ja, fra 1. januar 2026
Nystartet virksomhed uden årsrapportpligt, uanset budget Ja Først når grænsen er nået Først når den faktiske omsætning har oversteget grænsen to indkomstår i træk
Selskab med pligt til årsrapport (fx ApS, A/S) Ja Ja Ja

Kilde: bogføringsloven paragraf 6 og 16 og Erhvervsstyrelsens vejledning om bogføringsloven, bilag A.

Et par detaljer fra Erhvervsstyrelsens vejledning er værd at kende. Det er den faktiske nettoomsætning, der tæller, ikke budgettet. Grænsen skal være overskredet i hvert af de to år, så ét stort år kan ikke opveje et lille. Og den digitale bogføring skal ske i et system, der enten er registreret hos Erhvervsstyrelsen, eller som virksomheden selv sikrer lever op til lovens krav, bl.a. om automatisk sikkerhedskopiering og understøttelse af e-fakturaer (paragraf 15 og 16). Et løst regneark på din egen computer er svært at få til at leve op til de krav.

Hvad koster det?

Et simpelt regnskab koster mest i din egen tid. Når du vurderer, om du skal blive ved med regnearket eller skifte, så se på disse omkostningsdrivere:

  • Din tid pr. måned på at taste, finde bilag og afstemme banken.
  • Licens til et bogføringssystem, typisk som abonnement.
  • Opsætning, fx kontoplan, bankforbindelse og moms.
  • Hjælp udefra, hvis en bogholder eller revisor skal rydde op eller lave årsopgørelsen.
  • Risikoen ved fejl, fx hvis bilag mangler ved en kontrol.

Erhvervsstyrelsen kan give påbud om at bogføre digitalt, og ved mere omfattende overtrædelser er der risiko for bødestraf. Det er sjældent her, regnestykket bliver afgjort, men det hører med.

Købe standardsystem eller bygge selv?

For en lille virksomhed er svaret næsten altid et standardsystem. Erhvervsstyrelsen fører en fortegnelse over registrerede bogføringssystemer, og ifølge styrelsen understøtter de registrerede systemer de funktioner, loven kræver. Vælger du et ikke-registreret system, er det dit eget ansvar, at det overholder reglerne. Se vores gennemgang af hvad et regnskabsprogram kan, og af reglerne i bogføringsloven.

At bygge sit eget bogføringssystem giver ingen mening for en lille virksomhed. Det, der kan give mening senere, er små integrationer: at bilag fra mail automatisk lander i systemet, eller at en webshop sender sine salg direkte ind.

Hvor passer et AI-lag ind?

Det tunge i et simpelt regnskab er sjældent selve bogføringen. Det er bilagene. Her kan AI hjælpe på konkrete måder:

  • Samle bilag automatisk. Finde fakturaer og kvitteringer i indbakken og lægge dem det rigtige sted.
  • Læse og foreslå. Læse beløb, dato, moms og leverandør på et bilag og foreslå, hvordan det skal bogføres.
  • Finde huller. Sammenligne bankudtoget med bogføringen og pege på de posteringer, der mangler et bilag.
  • Minde dig om fristerne for moms og afstemning.

AI kan læse forkert, især på slørede kvitteringsfotos, og ansvaret for bogføringen er stadig dit. Brug forslagene som et udkast, du godkender.

Sådan griber du det an

  1. Tjek din nettoomsætning for de seneste to indkomstår, og om virksomheden har pligt til årsrapport.
  2. Hav en bankkonto, der kun bruges til virksomheden. Det gør resten meget enklere.
  3. Indfør en fast måde at gemme bilag på, og bogfør mindst én gang om måneden.
  4. Ligger du tæt på 300.000 kr., så skift til et registreret bogføringssystem i god tid i stedet for på den sidste dag.
  5. Brug Erhvervsstyrelsens skabelon til beskrivelse af bogføringsprocedurer, når du bliver omfattet.
  6. Når bilagene begynder at fylde, så automatisér indsamlingen, før du automatiserer noget andet.

Agent360 kan hjælpe med at vælge eller bygge integrationslaget, der får bilag og salgsdata ind i bogføringen. Kontakt os, hvis det er relevant.

Kilder

Ofte stillede spørgsmål

Må en lille virksomhed bruge et regneark som bogføring?

Ja, hvis virksomheden ikke har pligt til at aflægge årsrapport, og nettoomsætningen ikke har oversteget 300.000 kr. i to indkomstår i træk. Grundkravene gælder stadig: alle transaktioner registreres nøjagtigt og snarest muligt, hver registrering har et bilag, og materialet gemmes i 5 år. Over grænsen, eller hvis virksomheden er et selskab, rækker et regneark ikke længere.

Hvor længe skal man gemme bilag?

I 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Detailbutikkers kassestrimler og lignende interne salgsbilag skal efter bogføringsloven gemmes i ét år fra underskrivelsen af årsregnskabet, men andre regler kan kræve længere opbevaring.

Hvornår skal en enkeltmandsvirksomhed bogføre digitalt?

Når nettoomsætningen har oversteget 300.000 kr. i to indkomstår i træk, med krav om digitalt bogføringssystem fra 1. januar 2026. Det er den faktiske nettoomsætning, der tæller, ikke budgettet, og grænsen skal være overskredet i hvert af de to år.

#bogføring#enkeltmandsvirksomhed#digital bogføring#bilag

Er I i tvivl om reglerne for jeres eget setup?

Vi kigger på hvad I bruger i dag og hvad det kræver: dokumentation, samtykke og hvad EU AI Act betyder for jer. 20 minutter, ingen binding.