CMS-system: hvad er det, og hvilken type passer til jer?
Et CMS er programmet, hvor I selv retter og udgiver indhold på hjemmesiden. Her er forskellen på traditionelt og headless CMS, og hvad du skal spørge om, før du vælger.
Indholdsfortegnelse
Kort fortalt: Et CMS (Content Management System, på dansk indholdsstyringssystem) er det program, hvor I skriver, retter og udgiver indhold på hjemmesiden og andre digitale kanaler, uden at en udvikler skal ind over hver ændring. Der findes tre hovedtyper: det traditionelle, hvor indhold og design hænger sammen i ét system, det «headless», hvor indholdet leveres via en teknisk grænseflade (API) til hjemmeside, app og skærme, og en mellemform. For de fleste mindre virksomheder er et traditionelt standard-CMS det rigtige. Headless giver mening, når det samme indhold skal ud i flere kanaler.
Hvis du er endt her, er det måske fordi hjemmesiden skal laves om, fordi marketing venter for længe på at få rettet en tekst, eller fordi et bureau har foreslået et «headless CMS», og du gerne vil vide, hvad det betyder for dig. Her får du en jordnær forklaring, så du kan stille de rigtige spørgsmål, før du vælger.
Hvad er et CMS, og hvad gør det?
Et CMS er software til at skabe, administrere, ændre og udgive digitalt indhold. Det består typisk af to dele: en redigeringsflade, hvor en bruger uden teknisk baggrund kan tilføje, ændre og fjerne indhold, og en leveringsdel, der samler indholdet og opdaterer hjemmesiden.
Ordet bruges også bredere. Internt kan CMS dække dokumentstyring og arkivering, og systemer til billeder og medier (DAM, Digital Asset Management) regnes også som en type CMS. Her handler det om CMS til hjemmesider og digitale kanaler.
Et CMS hjælper typisk med:
- Redigering uden kode: tekster, billeder og sider bygges i skabeloner, som virksomheden har godkendt.
- Versioner: ændringer kan spores, så I kan se, hvem der har rettet hvad, og gå tilbage.
- Godkendelse og roller: indhold kan gå gennem faste godkendelsestrin før udgivelse, og rettigheder styrer, hvem der må skrive, rette og udgive.
- Strukturerede indholdstyper: fx artikler, produkter, arrangementer og forfattere med faste felter, så det samme indhold kan genbruges flere steder.
- Søgning: indhold indekseres, så det kan findes på dato, emneord eller forfatter.
- Udgivelse til flere kanaler: især i headless-systemer, hvor indholdet hentes via API af hjemmeside, app, skærme og andre kanaler.
Et CMS kan installeres på egen server eller købes som en skytjeneste. I skyversionen tager leverandøren sig af servere, opdateringer, backup og sikkerhed. Til orientering viser W3Techs’ måling, at 31,5 procent af alle websites ikke bruger noget af de CMS’er, de måler på, mens fx WordPress bruges af 40,1 procent af alle websites (læst 6/10-2026). Også enkle hjemmesidebyggere, fx Wix og Squarespace, er CMS’er i denne forstand.
Hvornår har du brug for et CMS?
Tegn på, at tiden er inde til et nyt eller bedre CMS:
- Små tekstrettelser venter på en udvikler eller et bureau.
- Flere personer skriver indhold, og I har brug for godkendelse, før noget går live.
- Indholdet skal findes på flere sprog.
- Det samme indhold skal ud på hjemmesiden, i en app, på skærme eller i nyhedsbreve.
- I udgiver løbende, fx nyheder, cases, jobopslag eller vejledninger.
Det kan være for tidligt at investere i et stort system, hvis I har en enkel hjemmeside, der sjældent ændres. Så kan en hjemmesidebygger række.
Sælger I til forbrugere online, så tænk tilgængelighed ind i valget. Ifølge lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (lov nr. 801 af 7. juni 2022) skal webshops, shoppingapps og løsninger til forbrugeres onlinebetaling være tilgængelige fra 28. juni 2025, også hvis de eksisterede før. E-handel, der kun sælger til virksomheder, er ikke omfattet, og mikrovirksomheder (færre end ti ansatte og en årlig omsætning eller balance på højst 2 mio. euro) er undtaget for tjenester. Køber I en færdig løsning, er det stadig jer, der leverer tjenesten til forbrugeren, der har ansvaret. Spørg derfor leverandøren, hvordan systemet understøtter kravene.
Tre typer CMS
| Traditionelt (koblet) | Decoupled | Headless | |
|---|---|---|---|
| Hvad det er | Redigering, lagring og visning i ét system | Redigering adskilt fra visningen, men stadig med eget udgivelsesmiljø | Kun redigering og lagring. Indholdet leveres via API, fx REST eller GraphQL |
| Passer typisk til | Én hjemmeside, én kanal | Når hjemmesiden skal have friere design eller teknik | Når samme indhold skal ud i flere kanaler |
| Visningen bygges | Med systemets egne skabeloner | Delvist separat | Separat, af jer eller jeres udvikler |
| Kræver udvikler | Mest ved opsætning | Til visningen | Til hver kanal |
Hvad koster det?
Prisen afhænger mest af, hvor meget der bygges oven på systemet. Spørg ind til disse drivere:
- Licens eller abonnement: hvad udløser en højere pris, flere redaktører, flere sites eller mere trafik?
- Design og opsætning: skabeloner, indholdstyper og navigation.
- Udvidelser: ekstra moduler til formularer, sprog, søgning eller webshop, og hvem der holder dem opdateret.
- Drift og sikkerhed: hosting, opdateringer og backup, enten hos jer eller hos leverandøren.
- Flytning af indhold fra den gamle hjemmeside.
- Integrationer til fx webshop, CRM, nyhedsbrev eller produktdata.
- Tilgængelighed: test og løbende kontrol, hvis I er omfattet af kravene.
- Oplæring af redaktørerne.
Købe standardsystem eller bygge selv?
At bygge sit eget CMS fra bunden giver næsten aldrig mening. Standardsystemerne er modne og dækker redigering, versioner, roller og udgivelse. Det rigtige spørgsmål er snarere hvilken type.
En tilpasset løsning giver mening i to tilfælde. Det ene er en skræddersyet frontend oven på et headless-CMS, når design, hastighed eller flere kanaler kræver det. Det andet er et integrationslag, der henter indhold fra de systemer, hvor det allerede findes, så ingen taster det samme to gange. Har I mange varer, bør produkttekster og billeder komme fra et PIM-system (Product Information Management, styring af produktdata) og ikke tastes ind i CMS’et.
Hvor passer et AI-lag ind?
Et CMS opbevarer og udgiver indhold. Det skriver ikke selv. Et AI-lag kan tage de gentagne opgaver:
- Udkast: skrive første version af en tekst ud fra jeres noter eller produktdata, som en redaktør retter.
- Alt-tekster: foreslå billedbeskrivelser, så billeder giver mening for skærmlæsere. Et menneske godkender.
- Oversætte: lave udkast på andre sprog til gennemlæsning.
- Sortere: tagge og kategorisere eksisterende indhold og finde sider, der omtaler udgåede produkter eller gamle oplysninger.
- Svare: besvare besøgendes spørgsmål ud fra det, der faktisk står på jeres sider.
Det kan AI ikke: garantere, at I overholder loven, kende fakta, der ikke står i jeres eget materiale, eller overtage det redaktionelle ansvar. Lad aldrig AI udgive direkte uden et menneske imellem. Vil du se, hvordan sådanne arbejdsgange bindes sammen, så læs om workflow-automation.
Sådan griber du det an
- Skriv ned, hvem der redigerer, hvor ofte, og hvad der i dag tager for lang tid.
- Tæl kanalerne. Er det kun hjemmesiden, eller også app, skærme og nyhedsbrev? Svaret peger mod traditionelt eller headless.
- Tjek kravene, fx tilgængelighed, hvis I sælger til forbrugere og ikke er mikrovirksomhed.
- Kortlæg integrationerne til webshop, CRM og produktdata.
- Test redigeringen med de mennesker, der skal bruge systemet, før I vælger.
- Planlæg flytningen af indhold, og ryd op undervejs.
Agent360 kan hjælpe med at vælge CMS eller bygge integrationslaget mellem CMS, webshop og jeres øvrige systemer, så kontakt os, hvis du vil vende det.
Kilder
- Wikipedia, Content management system: https://en.wikipedia.org/wiki/Content_management_system (læst 6/10-2026)
- W3Techs, Usage statistics of content management systems: https://w3techs.com/technologies/overview/content_management (læst 6/10-2026)
- Sikkerhedsstyrelsen/Erhvervsstyrelsen, E-handelstjenester: https://www.sik.dk/erhverv/tilgaengelighed-produkter-og-tjenester/vejledninger/e-handelstjenester (læst 6/10-2026)
- Sikkerhedsstyrelsen/Erhvervsstyrelsen, Tilgængelighed: undtagelser og mikrovirksomheder: https://www.sik.dk/erhverv/tilgaengelighed-produkter-og-tjenester/vejledninger/tilgaengelighed-undtagelser-og-mikrovirksomheder (læst 6/10-2026)
- Sikkerhedsstyrelsen/Erhvervsstyrelsen, Lovgrundlag for tilgængelighed: https://www.sik.dk/erhverv/tilgaengelighed-produkter-og-tjenester/love-og-regler/lovgrundlag (læst 6/10-2026)
- Retsinformation, Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (lov nr. 801 af 7. juni 2022): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/801 (læst 6/10-2026)
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er et headless CMS?
Et headless CMS står kun for redigering og lagring af indhold og leverer det via en teknisk grænseflade (API), fx REST eller GraphQL. Visningen bygges separat, af jer eller jeres udvikler, til hver kanal. Det giver mening, når det samme indhold skal ud på hjemmeside, app, skærme og andre kanaler.
Kan det betale sig at bygge sit eget CMS?
Nej, at bygge sit eget CMS fra bunden giver næsten aldrig mening, fordi standardsystemerne er modne og dækker redigering, versioner, roller og udgivelse. En tilpasset løsning giver mening i to tilfælde: som skræddersyet frontend oven på et headless-CMS eller som et integrationslag, der henter indhold fra de systemer, hvor det allerede findes.
Skal min hjemmeside overholde tilgængelighedskravene?
Ja, hvis I sælger til forbrugere online: webshops, shoppingapps og løsninger til forbrugeres onlinebetaling skal være tilgængelige fra 28. juni 2025. E-handel, der kun sælger til virksomheder, er ikke omfattet, og mikrovirksomheder er undtaget for tjenester. Køber I en færdig løsning, har I stadig selv ansvaret over for forbrugeren.
Indhold
Hvad tager tiden hos jer?
Skriv den opgave, der æder mest tid. Vi svarer på, om den er værd at bygge - og siger det også, hvis den ikke er.
Skriv hvad der tager tidenRelaterede artikler

MES-system: hvad er produktionsstyring, og har I brug for det?
Hvad er et MES-system? En jordnær forklaring på produktionsstyring, hvornår en mindre produktionsvirksomhed har brug for det, og hvad der driver prisen.

AI der forstår dansk: dialekter, tone og kundeservice på dansk
Ja, moderne AI-modeller forstår og taler dansk godt, de læser og skriver flydende dansk og kan bære en kundesamtale. Men kvaliteten i praksis afhænger…

Sådan bruger danske virksomheder AI i praksis
De fleste danske virksomheder bruger i praksis AI til det samme håndfuld ting: at svare kunder hurtigere, at passe telefonen og booke aftaler, at følge…