Tegneprogram (CAD): 2D, 3D, licenser og filformater
CAD er tegneprogrammet til tekniske tegninger og 3D-modeller. Her er hvad det gør, hvad du skal spørge om licens og filformater, og hvordan det hænger sammen med resten af systemerne.
Indholdsfortegnelse
Kort fortalt: Et tegneprogram til erhverv hedder CAD, som står for Computer-Aided Design, på dansk computerstøttet konstruktion. Det bruges til at lave tekniske tegninger i 2D og modeller i 3D, hvor tegningen er data med mål, lag og dele og ikke bare et billede. Du vælger efter, hvad du skal tegne (planer, produkter eller bygninger), hvem der skal åbne filerne bagefter, og hvordan licensen er skruet sammen. Filformatet afgør, om andre kan arbejde videre med dine tegninger. Til byggebranchen findes det fælles udvekslingsformat IFC.
Hvis du er endt her, fordi du leder efter et "tegneprogram", så er der to kategorier. Den ene er programmer til illustrationer og grafik. Den anden, som denne artikel handler om, er CAD til tekniske tegninger, som en produktion, en rådgiver eller en håndværker kan bygge efter.
Hvad er CAD, og hvad gør det?
CAD-programmer varierer meget, men typiske funktioner er:
- 2D-tegninger med mål, lag, symboler og tegningshoveder.
- 3D-modeller af dele og samlinger af dele.
- Tegninger udledt af 3D-modellen, så en ændring i modellen følger med på tegningen.
- Styklister, der lister de dele, et produkt består af.
- Biblioteker med standarddele, så ikke alt skal tegnes forfra.
- Visualisering og gennemgang, hvor andre kan se og kommentere uden at kunne ændre.
- Import og eksport af filer, så tegninger kan deles med kunder, rådgivere og værksteder.
Hvornår har du brug for CAD?
Tiden er inde, når:
- I tegner i et program, der ikke er lavet til det, og ændringer er svære at holde styr på
- styklister skrives i hånden, og fejl opdages først i produktionen
- kunder eller samarbejdspartnere beder om tegninger i et format, I ikke kan levere
- værkstedet arbejder efter en gammel version af tegningen
- mange timer går med at lede efter den rigtige version af en tegning
Det er for tidligt, hvis tegning kun er en lejlighedsvis opgave, og tegningen ikke skal bruges som grundlag for produktion. Så kan et lettere program være nok.
| Du skal tegne | Typisk type | Det skal du tjekke |
|---|---|---|
| Planer, diagrammer og layout | 2D-CAD | Lag, målsætning, symbolbibliotek, tegningsskabeloner |
| Produkter og maskindele | 3D-konstruktion | Samlinger, tegninger udledt af modellen, styklister |
| Bygninger og anlæg | Bygningsmodel (BIM) | Import og eksport af IFC, aftaler med rådgivere og bygherre |
| Visninger til kunder | Visualisering | Om det er hovedopgaven eller et tilvalg |
Filformater: det, der afgør, om andre kan bruge tegningen
Programmer understøtter forskellige formater, så spørg altid leverandøren, hvilke formater programmet kan åbne og gemme, og prøv det med en rigtig tegning fra en kunde eller en samarbejdspartner, før du beslutter dig. Prøv også, hvad der sker, når en tegning åbnes i et andet program: Står mål, lag og tekster, som de skal, eller skal nogen rette dem til bagefter? Og tænk på, hvor længe gamle tegninger skal kunne åbnes. Et produkt kan leve i årevis, og tegningen skal stadig kunne findes og læses, når kunden ringer.
I byggebranchen er der et fælles format. Molio og buildingSMART Danmark skriver, at IFC gør det muligt at udveksle data på tværs af softwareapplikationer, og de har udgivet en guide til at bruge formatet. buildingSMART Danmarks egen side fortæller, at IKT-bekendtgørelserne i årevis har sat rammen for digitale leverancer i dansk byggeri og infrastruktur. Leverer du til en bygherre, skal du derfor spørge, hvilke formater og krav der gælder for netop det projekt.
Hvad koster det?
Her er omkostningsdriverne, ikke priserne:
- Licensmodellen: abonnement eller købt licens, og om licensen er knyttet til en navngiven person, en computer eller deles mellem flere.
- Tillægsmoduler, fx til beregning, visualisering eller specialdiscipliner.
- Computere, der kan håndtere 3D-modeller, hvis de nuværende ikke kan.
- Implementering: skabeloner, lagnavne, standarddele og regler for, hvordan filer navngives og versioneres.
- Flytning af gamle tegninger og oplæring.
- Integration til stykliste, ordrestyring eller produktionsstyring (MES, Manufacturing Execution System).
- Drift: nogen skal eje standarderne og bibliotekerne.
Skal du vælge mellem abonnement og køb, kan guiden om at eje eller leje software give nogle fælles spørgsmål at stille.
Købe standardsystem eller bygge selv?
Standard, uden tvivl, når det gælder selve tegneprogrammet. Ingen almindelig virksomhed bør bygge sit eget CAD.
Det, der kan give mening at bygge, er integrationslaget omkring det. Når en konstruktør færdiggør en samling, skal styklisten måske videre til ordrestyring eller til produktion, og tegningsrevisionen skal registreres et sted, så værkstedet kan se, hvilken version der gælder. Det er en klassisk opgave for en connector. Se hvad en connector er.
Er programmet skybaseret, er der to ting at have i baghovedet. Datatilsynets vejledning om cloud skriver, at kunden ved software som en service (SaaS) har få eller ingen muligheder for selv at tilpasse produktet, og at det er særligt vigtigt at være opmærksom på, hvis løsningen skal integreres i et miljø af eksisterende systemer. Spørg derfor, hvad programmet kan eksportere, og hvordan andre systemer kan hente data. Dernæst: Tegninger indeholder normalt ikke persondata, men tegningshoveder, kundenavne og adresser kan gøre det. Er det tilfældet, gælder de samme databehandlerspørgsmål som for andre cloudtjenester, og I bør i øvrigt aftale, hvad leverandøren må bruge jeres filer til.
Hvor passer et AI-lag ind?
AI arbejder typisk på det, programmet kan eksportere, som styklister, PDF-filer og tegningsdata, og ikke inde i selve tegneprogrammet. Jordnære eksempler:
- Læse en stykliste og lægge delene ind i ordrestyring eller et tilbud som udkast.
- Kontrollere tegningshoveder: Er tegningsnummer, revision og godkender udfyldt og i overensstemmelse med jeres register?
- Svare på "hvilken revision gik til værkstedet i sidste uge?" ud fra jeres filer og mails.
- Finde gamle tegninger ud fra en beskrivelse i stedet for et filnavn.
- Udfylde et tilbudsudkast ud fra tegningens mål og dele.
Det kan AI ikke: Den erstatter ikke konstruktørens vurdering og ansvar, og den ændrer ikke i en tegning, ingen har godkendt. Den er også kun så god som de data, den får at læse. Hvis styklisten er forkert, bliver tilbuddet det også.
Sådan griber du det an
- Skriv ned, hvad I skal tegne, og hvad tegningerne skal bruges til: produktion, tilbud, aflevering til bygherre.
- Find ud af, hvem der skal åbne filerne, og i hvilke formater. Tag eksempler fra kunder og samarbejdspartnere.
- Vælg to eller tre kandidater, og lad en konstruktør prøve dem på en rigtig opgave.
- Spørg til licensmodel, tillægsmoduler, krav til computere og hvad der sker med filerne, hvis I stopper.
- Aftal regler for filnavne, versioner og hvem der må ændre hvad, før den første tegning gemmes.
- Beslut, hvilke data der skal ud af tegneprogrammet og ind i andre systemer, og start med styklisten.
Hvis du vil have hjælp til at vælge eller bygge integrationslaget mellem tegneprogrammet og jeres øvrige systemer, kan Agent360 hjælpe. Skriv til os på agent360.dk/kontakt.
Kilder
- Molio, buildingSMART Danmark, Publikationer (IFC-guide): https://molio.dk/nyheder-og-viden/netvaerk/buildingsmart-danmark/publikationer (læst 9/10-2026)
- Molio, buildingSMART Danmark (IKT-bekendtgørelserne): https://molio.dk/nyheder-og-viden/netvaerk/buildingsmart-danmark (læst 9/10-2026)
- Datatilsynet, Vejledning om cloud (marts 2022): https://www.datatilsynet.dk/Media/637824109172292652/Vejledning%20om%20cloud.pdf (læst 9/10-2026)
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på 2D-CAD og 3D-CAD?
2D-CAD bruges typisk til planer, diagrammer og layout med lag, målsætning og symboler, mens 3D-konstruktion bruges til produkter og maskindele. I 3D kan tegningerne udledes af modellen, så en ændring i modellen følger med på tegningen, og programmet kan lave styklister over delene.
Hvad er IFC-formatet?
IFC er det fælles udvekslingsformat i byggebranchen, som ifølge Molio og buildingSMART Danmark gør det muligt at udveksle data på tværs af softwareapplikationer. Leverer du til en bygherre, bør du spørge, hvilke formater og krav der gælder for netop det projekt.
Hvad koster et CAD-program?
Det afhænger især af licensmodellen, altså abonnement eller købt licens, og om licensen er knyttet til en navngiven person, en computer eller deles mellem flere. Dertil kommer tillægsmoduler, computere der kan håndtere 3D-modeller, implementering, flytning af gamle tegninger, oplæring, integration og drift.
Indhold
Hvad tager tiden hos jer?
Skriv den opgave, der æder mest tid. Vi svarer på, om den er værd at bygge - og siger det også, hvis den ikke er.
Skriv hvad der tager tidenRelaterede artikler

MFA: flerfaktor-login til din virksomhed, sådan kommer du i gang
Hvad er MFA (flerfaktor-login)? Se metoderne fra SMS til sikkerhedsnøgle, hvad NIS 2 siger, omkostningsdrivere og hvordan din virksomhed kommer i gang.

Fakturering på engelsk: krav til fakturaer til udenlandske kunder
Må fakturaen være på engelsk? Se hvilke oplysninger der skal med, hvornår der skal stå reverse charge, og hvad der gælder for valuta og oversættelse.

EDI: elektronisk dataudveksling forklaret for SMV'er
EDI er elektronisk udveksling af ordrer og fakturaer mellem virksomheders systemer. Se standarderne, hvornår du har brug for det, og hvad der driver prisen.